0
Bolig inspiration Nyt badeværelse

Projekt nyt badeværelse #2


Hvor langt er vi kommet, hvad er godt og skidt og hvordan ser tidsplanen ud? Her er en ugentlig status på projekt lav et nyt badeværelse.

Det er blevet tid til den ugentlige update, hvor jeg indstiller humørpilen omkring det nye badeværelse, som stadig er in absent.

Sidste uge gik med rydning, nedrivning og så simpelthen at få overblik over rummets muligheder og begrænsninger. Ugen skulle vise os, om der gemte sig grimme overraskelser under fliserne i det gamle og samtidig havde de forskellige håndværkere mulighed for lige at besigtige og planlægge arbejdet.

Heldigvis, og jeg føler faktisk ikke det er en selvfølge, så har vi ikke mødt grimme overraskelser. Tværtimod har vi faktisk fået tildelt et par fordele, som blandt andet betyder at el og rør kan trækkes bag en ny væg, som skal laves mod ydervæggen med isolering. Det gør det både billigere for os og samtidig mindre støvende, fordi der ikke skal fræses ind i murene. Yeah!

Vi fik også en mand til at vurdere, om der skal lægges stål ind for at forstærke gulvet inden vi støber. Det vurderede han ikke som nødvendigt, så endnu mere Yeah!

Sidst men ikke mindst, så har vi nu fået kig til skunken og dermed konstateret, at mine planer om at udnytte den holder stik. Yeah!

Så: Status er at det hele ser lovende ud, og at jeg er utålmodighed efter at komme videre!

Status quo i billeder kommer her…


Det skal være skidt, før det bliver godt, som man siger! Om en uges tid laver jeg en ny update, men det er ikke utænkeligt, at der bliver delt lidt i min story på Instagram. God mandag til dig, klem fra Dorte ♥

……………..

Følg også via Youtube, Nyhedsbrev, Facebook og Instagram

Du kunne også være interesseret i

2 Kommentarer

  • Reply
    Heidi Hermansen
    29. september 2017 kl 10:53

    Sådan så vores badeværelse på 1. sal også ud for 2 år siden. Det sjove var, at vi under det gamle gulv fandt en gammel avis fra 1953, hvor huset er bygget. Jeg har klippet udvalgte gamle annoncer m.m. ud af avisen, og de hænger nu fint i tre teakrammer og pynter i vores entré som et symbol på husets alder. Fantastisk med sådanne uventede fund 🙂

    • Reply
      by.bak interior & lifestyle
      29. september 2017 kl 19:41

      Aj hvor fint. Vi har ikke fundet noget som helst i den dur, men jeg kender andre som har gjort fine fund. Hvor er det en sød ide at indramme dem – godt tænkt ?

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.