0
Mode & shopping

Det fineste samarbejde til dato

På torsdag frigives det seneste designer-samarbejde fra H&M i butikkerne og online, så her viser jeg nogle af mine favoritter fra kollektionen, som efter min mening er den smukkeste og mest gennemførte til dato.

Mangen en gang har H&M lanceret et design-samarbejde og mangen en gang har jeg skrevet om det. Denne gang er navnet bag samarbejdet, Erdem Moralıoğlu, ikke et, som alle danskere kender, men til gengæld er resultatet nok det fineste til dato. Jeg er fuldstændig ør i hovedet over det blomsterfine og barok univers, og jeg kan sådan set forestille mig selv i det meste af det – hvilket bestemt ikke plejer at være tilfældet. Selv reklamefilmen er magisk – ja faktisk er der slet ikke noget skidt at sige, andet end at min sparegris ikke er stor nok til at jeg kan klikke alle de ting hjem, som jeg drømmer om. Jeg stiller mig i hvert fald i kø på torsdag den 2. november, når det hele ryger online, så må vi se, om jeg er heldig.

Erdem Moralıoğlu siger selv om kollektionen: “Kollektionen nyfortolker en række af de referencer, der har karakteriseret mit arbejde igennem de sidste 10 år. Samtidig er den inspireret af film og musik … alt det som jeg elskede under min opvækst.” Erdem designer normalt kun tøj til kvinder, så at han har trukket sine feminine kendetegn med over i en brugbar herrekollektion for H&M, synes jeg er usædvanligt fint. Tiden er også til det netop nu, hvor man i forvejen ser mænd i blomsterprint og pyjamas-snit – hurra for et super fint match!

Erdem x H&M er online kl. 10.00 torsdag den 2. november og fra kl 9.00 i udvalgte butikker.

Mandagen lakker mod sin ende og jeg har faktisk tilbragt det meste af den på Nørrebro, hvor Frida og jeg har genbrugsshoppet lidt. Jeg fandt enkelte fine ting, som kom med hjem, men selv uden de store fund gør det altså noget godt for humøret med sådan en dag – det trængte jeg til 

……………..

Følg også via Youtube, Nyhedsbrev, Facebook og Instagram

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.