0
Børn Hverdag & opdragelse

Vind en familietur til Finland

Da vi var på ferie i sidste uge gik vi med børnene sammenlagt 38 kilometer. Dertil kom de mange svømmelængder i poolen, som dagligt fik besøg af os. Herhjemme i dagligdagen ser motionsskemaet væsentligt anderledes ud. Der bliver ikke gået de samme kilometer og svømning foregår som undervisning 1/2 time om ugen og det er så det. Altså bortset fra at børnene selvfølgelig tonser rundt i skolegården og fritten, hvilket bestemt også tæller og får pulsen op. Hvad gør du for at motionere dine børn?

Det er klart at gå-ture (nogle gange med en lånehund) er på tapetet, ligesom legepladser, sjippetov og svømning. At børn skal bevæge sig og have pulsen op, er et kendt faktum. At børn lærer en masse socialt af at gå til ting er dertil noget, jeg tror på sådan helt grundlæggende. Holdfølelsen lærer jo både børn om sejre og tabte kampe, men også om at tage sin plads og at give plads. At dukke op for holdet, selv når man på en regnvejrsdag hellere ville hygge derhjemme i sofaen. Det er hårdt til tider, men jeg ved, at det uddanner mine børn i den anden ende. Motionselementet skal heller ikke undervurderes, og især nu hvor mine børn går i skole, ser jeg behovet for at gøre dem stærke. Alene vægten af deres skoletaske kræver sgu en gang muller og en ryg, der kan klare mosten, og selvom de bevæger sig meget i løbet af en skoledag, så kan jeg se, at det er blevet tid til at tilmelde dem noget, der er mere end bare leg. Men hvad?

Jeg kigger en del på gymnastikhold med springelementer, men det er nærmest umuligt at få plads på holdene her i området, og samtidig er der logistikken omkring de tidspunkter, hvor træningen foregår – enten tidligt eftermiddag eller for sent til, hvad mine børn kan klare, når de også skal passe deres skole! Hvad gør I andre med børn i 6-8-års-alderen mon? Hedder det bare weekender så?

Vind en spændende og aktiv tur til Finland

Reima har skudt en udfordring igang, hvor du hver uge kan vinde fine præmier, men det er nok hovedpræmien, som trækker den største interesse. Målet er at registrere 1 million timers aktivitet for børn, og det er fordi rigtig mange danske børn ikke når den anbefalede times aktivitet om dagen. Reima vil gerne sætte fokus på det ved at udfordre dig og dine deres børn til at deltage i #millionhoursofjoy challenge.

Reimas mål er, at registrere 1 million timers aktivitet fra alle deltagere, og blandt deltagerne udloddes altså en super fed rejse til Lapland i Finland, hvor en uges super fedt program venter 15 familier. Programmet rummer nogle seriøst vilde oplevelser, som dit barn ville elske, herunder et besøg i julemandens hus, slædetur med rensdyr og meget mere, men se selv mere om hovedpræmien her.

Brug hashtagsne #millionhoursofjoy og #reimakidventure, når du deler dine børns aktivitet på Instagram og registrer samtidig jeres timer på kampagnesiden her.

Fortæl mig gerne, hvordan I får motion ind i jeres børns hverdag – har de overskud til mere end bare deres skolegang? Det er nemlig rigtig meget det, jeg synes sætter en kæp i hjulet for os herhjemme 

……………..

Følg også via Youtube, Nyhedsbrev, Facebook og Instagram

Du kunne også være interesseret i

1 kommentar

  • Reply
    Tina KH
    29. oktober 2017 kl 9:53

    God søndag formiddag midt under en klar blå himmel:-)
    Vi bor på en stor gård, så her er der altid praktiske opgaver der giver motion.
    Så har vi heste og ridder.
    Vi har taget børnene med på jagt og fisketure.
    Vi har vores eget motion og wellness område herhjemme med alle mulige motionsmaskiner, god musik på og så i sving, eller noget på tv og så i sving.
    Vi har en infrarød sauna, en halv time i den “smelter” ca. et halv kilo fedt:-)
    Ellers har vi gået til gymnastik og svømning med venner, så har det været et rart fællesskab.
    Der er måske ikke så mange børn, der motionere i dag pga. alle de elektroniske medier, men en kombi er go:-)
    Ønsker jer held og lykke med at blive aktiveret på en dejlig måde.
    Og et smukt efterår, tusinde af skridt dagligt er også sundt:-)

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.