0
Børn

Geniale gaver til børn 3-10 år

Hvis du, som jeg, typisk står her en uge før jul og ikke kan tage beslutningen om, hvad dine børn skal forkæles med på juleaften, så er her nogle af de fineste ting, jeg er faldet over og selv overvejer at pakke ind. Et par af tingene vist i collagen har vi allerede, men det er så gode sager, at de skal med som anbefaling til jer, herunder de børnesikre køkkenknive.

  1. Det super cool sengetøj fra Snurk er og bliver bare et hit og mine piger elsker stadig at sove som ridepige og havfrue. Se udvalget for både drenge og piger, og både junior og voksenstr her.
  2. De fineste babydukker fra spanske Así. De minder så meget om ægte babyer og har de fineste, personlige ansigtstræk, så du vælger selv lige præcis den baby, du synes passer bedst til dit barn. Se de fine babydukker fra Así her
  3. Jeg har mange gange kigget på den her, som jeg dog ikke har kendskab til. Alene titlen gør mig jo nysgerrig og jeg forestiller mig, at “Godnat historier for rebelske piger” er en bog, jeg gerne vil læse højt for mine trunter.
  4. Verdens bedste klods med skide gode tusser! Vi er vildt glade for vores, og formår at holde styr på tusserne altid, fordi de bor i klodsen.
  5. En cool sækkestol, som i øvrigt findes i en hel regnbue af farver
  6. I den mere ekstravagante prisende findes en PlayStation 4, slim. Jeg er lidt i tvivl om mine piger har lysten til at spille sådan rigtigt, men om ikke andet kunne manden og jeg nok godt overtales til en turnering i ny og næ, ha ha
  7. Aj men altså, den her købmandsbutik er jo fuldstændig fantastisk. Den gad jeg virkelig godt forære mine unger – er du vimmer, de ville elske den!
  8. Jeg har haft optur over den her bog i et par måneder nu. Den er lavet af en nørd til små nørder og giver svar på mange af de store spørgsmål. “Bogen om verden” af Johan Olsen
  9. Verdens bedste og lille bitte investering til dig med små børn, der vil hjælpe til i køkkenet. De kan simpelthen ikke skære sig, når de bruger de fine børnesikre knive. Jeg har anmeldt dem tidligere på bloggen, så du kan læse meget mere om dem her.

Sig mig lige, har du styr på alle julegaverne eller mangler du måske dem alle endnu? Uanset om du skal bruge weekenden på indkøb, julefrokost eller andet, så håber jeg, det bliver rart for dig, klem fra Dorte 

……………..

Følg også via Youtube, Nyhedsbrev, Facebook og Instagram

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.