0
Skønhed

Læg din egen shellak

Har du overvejet at lægge din egen shellak, men været i tvivl om hvad du skal købe eller om du nu virkelig kan finde ud af at lægge det selv? Her er årets måske bedste tip til dig så … et DIY-shellak-kit, som efterlader dine negle smukke og blanke.

For et par måneder siden forærede en veninde mig et start-kit, så keg kunne lægge min egen shellak. Jeg var ret skeptisk, fordi jeg i flere har leget med tanken om selv at investere i de nødvendige ting, men har været nervøs for kvaliteten og om jeg rent faktisk ville kunne lægge en god nok shellak selv.

Der er ingen tvivl om, at mine fingre og hænder har det bedst, når jeg har shellak på. Jeg bider ikke i mine negle i samme omfang, og det betyder også nogle neglebånd, der ser bare nogenlunde ordentlige ud til trods for et arbejde med meget vand og en vinter med for lidt fugt i luften. Det er nemlig en stor udfordring for mig – tørre hænder og en frisørhverdag.

Med det nye shellak-kit i hus kastede jeg mig ud i det umiddelbart før vores ferie til Hong Kong. Og det var jo så nemt og meget mere holdbart end almindelige neglelakker. Måske holder det lige knap så godt som når jeg har fået shellakken lavet professionelt, men jeg har til gengæld sparret mellem 250-350 kroner. Endnu bedre; jeg har det hele ved hånden, så når det er nødvendigt, kan jeg nemt og hurtigt lave en reparation.

Mærket hedder Le Mini Macaron, og købes i et startsæt med en macaron-formet LED-lampe, en lak og 10 gel-neglelakfjerner-pads, neglebåndspen og en fil. Bliver du glad for det, kan du efterfølgende købe nye farver, og udvalget er allerede nu ganske stort og fint. Jeg selv har foreløbig 2 farver, men pønser på at anskaffe mig en rød, en nude/sart rosa og sættet til at lave fransk manicure med.

Hvis ikke du har prøvet shellak, så kan jeg ganske kort fortælle, at det er en blanding af gele og neglelak, hvilket betyder at lakken hærder mere op end en almindelig neglelak. Lakken tørrer ikke uden brug af LED-lampen, hvorfor du har god tid til at påføre lakken og flytte den rundt, til du synes den ligger godt på neglen. Jeg lægger gerne 2 lag for at mætte farven, og så oplever jeg at den tykke lak flyder flot ud og udjævner små riller på neglen.

Jeg håber, det var et tip, du kunne bruge sådan en søndag aften? Jeg er faktisk midt i bagningen af dette års vanillekranse, og så skal jeg helt sikkert tilbage til strikketøjet, inden det bliver sengetid. Jeg har langt om længe knækket koden til den norske bølgegenser, som jeg er startet forfra med for 4. gang nu! Klem fra Dorte 

……………..

Følg også via Youtube, Nyhedsbrev, Facebook og Instagram

Du kunne også være interesseret i

4 Kommentarer

  • Reply
    sofieW
    10. december 2017 kl 22:56

    Ejjj, det er jo lige netop det indlæg, jeg jar ventet på! Har luret på le mini macaron et stykke tid, men prisen taget i betragtning været i tvivl om, om det blev fint. Det ryger på ønskelisten med det samme.

    • Reply
      Dorte Bak
      11. december 2017 kl 12:13

      Du kan roligt ønske dig den – jeg er simpelthen så glad for min 🙂

  • Reply
    Tanja
    11. december 2017 kl 22:26

    Tak for tip. Er lakken nemt, at fjerne igen?

    • Reply
      Dorte Bak
      11. december 2017 kl 22:45

      Ja det synes jeg men mine negle slipper generelt nemt neglelakker.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.