0
Børn DIY

DIY fastelavnskostumer til børn

Her er inspiration, materialeliste og video til dig, som vil lave et hjemmelavet fastelavnskostume til dine børn. Vi har lavet popcorn i bæger og pasta med kødboller til stor begejstring for mange.

Vi er tidligt ude i år, så pigerne har allerede været til deres første fastelavnsfest med de hjemmelavede fastelavnskostumer. Allerede sidste år var jeg kommet til at love den ene en udklædning som pasta med kødboller, og heldigvis havde hun ikke glemt det. Først panikkede jeg, men så glædede jeg mig, og jeg tilstår gerne, at jeg har elsket at lave de her fine kostumer til dem. Om jeg gør det igen til næste år, er uvist, men lad os nu også bare nyde dette års kreationer uden så mange spekulationer, ikke?!

Materialer til pastaudklædning

Bobleplastik
Pap
Tape
Akrylmaling (Brun, hvid, rød og evt. blå til mønster på tallerken)
Limpistol
Gaffatape
Plastikbestik
Garn, der ligner pasta

Hårbøjle

Materialer til popcornudklædning

Bobleplastik
Papkasse
Tape
Akrylmaling (rød, hvid, elfenben og brun)
Popcorn
Hårbøjle
Bomuldsbånd til seler

Hvis du vil se nærmere på, hvordan vi lavede kostumerne, så har vi lavet en video, der forhåbentlig kan hjælpe dig videre med det kreative projekt. Den kan du se her:

Nu lukker jeg ned og smutter på børnefri weekenddate med min mand. Han er så sød ved mig, og fordi jeg fylder 40 synes han jeg fortjener en overnatning i byen med dinner and candle light. Hurra for det og god weekend til dig også 

……………..

Følg også via Youtube, Nyhedsbrev, Facebook og Instagram

Du kunne også være interesseret i

4 Kommentarer

  • Reply
    Lil Johansen
    16. februar 2018 kl 8:33

    Sikke nogle seje kostumer!! Hatten af for dig 🙂

    • Reply
      Dorte Bak
      16. februar 2018 kl 10:48

      Jamen jeg takker – de var langt nemmere at lave end de udstråler dog 🙂

  • Reply
    Mette
    28. februar 2019 kl 12:11

    Hej, hvor er det fint. Jeg kan ikke se, hvordan du laver popcornene. Er det det der bobleplastik, man bruger, når man pakker ting ind, der kan gå i stykker, som du maler med hvid og brun? Vh. Mettw

    • Reply
      Dorte Bak
      28. februar 2019 kl 18:12

      Tak Mette og ja, det er præcis bobleplastik, som bare males med akrylmaling fra hobbyforretningen – rigtig god fornøjelse 🙂

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.