0
Bolig DIY

Et rigtig cool miljøvenligt DIY-projekt

yepti deleøkonomi app leje diy plankebord

Bæredygtighed? Det er sådan et buzz word, men hvad betyder det egentlig for dig og hvor langt vil du gå for at tænke i miljøvenlige løsninger? Her kan du få en update på et rimelig bæredygtigt DIY-projekt, jeg har kastet mig ud i; jeg laver nemlig et plankebord af genbrugsbrædder og med lånt/lejet værktøj.

Du kender helt sikkert godt til de situationer, hvor du skal bruge en eller anden ting (værktøj, trailer, højtaler eller lignende), som du godt ved, du kun skal bruge en enkelt gang. Ofte ender mange alligevel med at investere i det, hvorefter det kan samle støv i kælderen. Her er godt nyt til dig, som ikke vil ud at købe, men faktisk også til dig, som har købt og gerne vil lade andre få glæde af dine ting. Du kan nemlig leje og udleje dine ting lokalt via Yepti.

Jeg selv havde aldrig hørt om Yepti, før de kontaktede mig for et par måneder siden, men jeg har snuset godt og grundigt rundt på deres app og besluttet mig for at prøve deres formidlingsservice af. Jeg har nemlig helt aktuelt behov for at låne mig til noget værktøj, som skal bruges til at færdiggøre mit plankebord, som lave af genbrugsplanker fra Genbyg her på Amager. Status pt. er at plankerne er købt og hjembragt, og at vi nu har haft dem oppe at ligge på vores eksisterende spisebord for at se, hvordan de arter sig. En slagplan er nu lagt og jeg kan gå i gang med at søge på det værktøj, som jeg har brug for. Jeg kigger på rystepudsere og bordrundsave, og så skal jeg selvfølgelig have købt et par enkelte materialer også, deriblandt noget god trælim.

yepti deleøkonomi app leje diy plankebord yepti deleøkonomi app leje diy plankebordyepti deleøkonomi app leje diy plankebord yepti deleøkonomi app leje diy plankebord yepti deleøkonomi app leje diy plankebord

Min foreløbige plan er at køre plankerne rent af på siderne på en bordrundsav, sådan at jeg kan lime dem sammen og undgå rillerne mellem plankerne. Det synes jeg nemlig ikke er super praktisk til et spisebord (been there, done that, og tro mig, man bliver træt af det). Når bordet er limet og plant vil jeg slibe det med en rystepudser og vaske det med sæbespåner. Jeg vil gerne undgå olie, da jeg virkelig er vild med det tørre look – måske der sidder en læser med erfaring, som kan give et par tips eller tanker omkring mine planer?

Ny smart deleøkonomi app

På Yepti kan du leje det meste – måske med specifikke ting at du skal søge forbi dit lokalområde, og det er selvfølgelig ikke alt, du kan finde derinde, men det er i hvert fald ikke småting. Priserne sættes som dagsleje og der er skabt tryghed omkring ordningen ved at tingene kan være forsikret alt efter hvilken type annonce, man har oprettet. Det er jo skide smart, at du kan nøjes med at leje en havefræser for 300 kroner for en dag, hvis du ved, at du kun har brug for den denne ene dag – hvorfor i alverden skulle man gå ud og købe monstrummet i dyre domme?

Der findes 14 forskellige kategorier, og jeg synes for eksempel, at det giver mega meget mening at søge i fest-kategorien, som rummer alt lige fra cykeltaxaer, højtalere, telte, borde, bartender gear osv.

Yepti har eksisteret siden 2012, men har netop lanceret deres nye app, som altså fungerer som en nem deleøkonomisk app at have i baghånden på lige fod med for eksempel dba eller Reshopper.

Fordelene er til at få øje på:

  • Bruger du Yepti+ PLUS som betalingsmiddel er du dækket af forsikringen fra Alm. Brand
  • Yepti kan gå hen og blive en slags opsparing, hvis du udlejer de ting, der alligevel mest står i kælderen og samler støv
  • Deleøkonomi er lige med miljøvenlig, så hvis du ikke er fan af “brug-og-smid-væk” kulturen, er det jo fantastisk at kunne dele sine ting med andre.

Jeg kan gætte mig til, at du gerne vil se det færdige plankebord, men du må vente lidt endnu, ligesom jeg selv må. Jeg vender tilbage med resultatet, så snart jeg har det færdigt, klem fra Dorte 

……………..

Følg også via Youtube, Nyhedsbrev, Facebook og Instagram

 

 

Du kunne også være interesseret i

2 Kommentarer

  • Reply
    Sabrina/enravnemor.dk
    19. marts 2018 kl 9:01

    Det lyder spændende, med det plankebord. Det vil jeg glæde mig til at høre nærmere om, Særligt om funktionaliteten, som du nævner, jeg er nemlig også færdig med smart frem for funktionelt.
    Spændende koncept, Yepti, den app vil jeg kigge nærmere på. Jeg er selv ret stor fan af DBA og lignende servicer. Jeg gider ikke at smide unødvendige penge efter ting, som jeg hidtil har gjort. Sådan tænker jeg først og fremmest bæredygtigt.
    Kh Sabrina

    • Reply
      Dorte Bak
      19. marts 2018 kl 14:19

      Hej Sabrina.

      Jeg glæder mig til at kunne give en update – jeg er nok sådan et sted midt imellem selv – funktionalitet skal være i orden, men det behøver ikke være perfekt eller stringent. Patina er også charmerende på en måde, jeg forstår at værdsætte, så jeg tror bordet bliver det rette for mig – nu må vi se – om jeg overhovedet kan gennemføre projektet, he he.

      Jeg elsker også genbrugstanken og hele ideen med at andre kan få glæde af de ting, jeg selv er færdig med. Dejligt at vi kan hjælpe hinanden og naturen på samme tid 🙂

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.