0
Mode & shopping

Ekstra heldig på en solskinsdag

I dag har været en god dag. En helt særligt fin dag, hvor antallet af kunder, pauser, solskin og praktik har været i en rigtig god balance. Hvor humøret bare har været i top – ja helt saligt faktisk, og hvor jeg sluttede dagen af med en halvsmeltet Snickers-is – præcis som jeg kan lide det. Farverne i billederne her viser også, at jeg har været særdeles heldig – jeg faldt pladask for den lyseblå kjole hos Frida i dag, og så var der den fine hvide skjortebluse og tasken i kernelæder, som jeg altså har givet jer andre en chance for at forelske jer i før jeg hapsede den. Nu er den min – så kan du lære det, blink blink.

I skal få lov at se mig i outfittet snart, men det skal jo ikke stoppe os i at værdsætte farverne og detaljerne, som de fremgår her i en fin lille bunke, vel? Jeg fik også mine sneakers (reklamelink) hjem i dag – og sikke et held at de præcis afslutter outfittet her – arhmen altså, her er ikke et øje tørt.

De lavendelfarvede sneakers er fra New Balance (reklamelink), og jeg kan mærke, at vi bliver rigtig god venner. De går jo til alt, både bukser, kjoler, fint og low key. Jeg tror bestemt, at du kan forstå mit held, kan du ikke?

Dagene nydes ekstra disse dage – vi leger sommer, og sådan skal det også være. Vi ved jo ikke hvor mange flere af den slags dage vi får i år, vel?! Så smid hvad du har i hænderne og ryk udenfor, når chancen byder sig. Klem fra Dorte 

……………..

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.