Fakta om indretningen i vores soveværelse - Dorte Bak
Bolig

Fakta om indretningen i vores soveværelse

Jeg har lovet nogle mere specifikke informationer om indretningen i vores soveværelse, som for nylig har undergået en makeover. Her kommer derfor en opfølgning og flere billeder, som understreger, hvorfor vi nærmest er flyttet ind i soveværelset, he he.

I er åbenbart mange, som interesserer jer for indretningen af soveværelset og endda også for valg af seng. I hvert fald har jeg fået flere søde kommentarer og spørgsmål siden jeg løftede sløret for vores makeover herhjemme. Jeg lovede at vende tilbage med flere fakta omkring de elementer, som vi har indrettet os med, og det får du her i dag – ikke mindst mere info om vores seng og hvorfor vi netop har valgt, som vi har. Indlægget er en del af mit samarbejde med Sengespecialisten og sengen fra Dunlupillo er altså sponsoreret.

Kunsten at vælge en seng

Ja, lad os bare starte med det tunge emne, fordi det at vælge den rette seng er absolut væsentligt og tungt. Jeg har først rigtig forstået hvor væsentligt det rette valg er, nu hvor jeg har sovet i den nye seng i flere måneder. Jeg er nemlig gået fra at vågne med ondt i kroppen dagligt til slet ikke at have det problem længere. Jeg var faktisk nået til et punkt, hvor jeg troede jeg skulle til lægen for at finde ud af, om jeg var ved at gå i stykker, men ærligt talt, så virker det som om, at jeg slet ikke har de udfordringer længere efter den gamle seng er blevet skiftet ud. Vildt! Slet ikke til at fatte faktisk!

Først og fremmest skal du jo finde ud af, hvilke funktioner, du har brug for i en seng. Vil du have elevation, én stor madras eller 2 forskellige med en topmadras, hvor hård skal topmadrassen være og hvor blød skal sengen være? Vi er endt med en seng, der har en medium blød madras og så en ekstra luftig topmadras. Det er væsentligt for mig at ligge relativt blødt, netop for at min ryg får hvilke, når jeg sover. Det var ikke tilfældet med min gamle seng, og jeg må sige, at jeg elsker den måde, vores nye seng fra Dunlupillo bare pakker sig omkring mig, når jeg smider mig i den.

Jeg ville aldrig købe en seng uden at søge rådgivning fra dem, som ved noget om senge. Det er en alt for stor investering til bare at tage chancen. Én ting er jo at jeg vidste, at der skulle en blød madras til i mit tilfælde, men uden hjælpen fra den flinke mand i Sengespecialisten, havde jeg aldrig gennemskuet hvilken topmadras, som var den rette til os. Til de af jer, som har stillet mig spørgsmål omkring sengen, så er det altså mit bedste råd til jer, at gå ind forbi dem og få råd. Det er trods alt gratis at kigge og spørge, og de har heldigvis filialer flere steder i landet.

Vores seng er en Dunlupillo Balance med ekstra luftig topmadras.

Vi har valgt at få elevation, hvilket giver os mulighed for at hæve ben og hoved op, enten samtidig eller hver for sig. Vores topmadras kommer med et split i hovedenden, sådan at min mand og jeg ikke behøver aftale, om vi er oppe eller nede – smart ikke?!

Det æstetiske valg

Når de faktabaserede beslutninger er truffet venter det sjove. Hvordan skal sengen se ud? Selvfølgelig er der begrænsninger i forhold til farvevalg og udtryk, men mulighederne er mange nok til at du kan gøre sengen til din egen. Vi ønskede nogle klassiske egetæsben og lyst gråt betræk, og så valgte vi at få et stofbetrukket hovedgærde med quiltede kvadrater, som giver en god balance og et blødt indbydende look til rummet. Sengen er et færdigt møbel i sig selv, og vi kan således indrette os omkring den uden problemer.

Sengebordene er fra Trævarefabrikkerne Udsalg og den grå-rosa farve på væggen er fra Flügger og hedder TIME 11 COMO. Skulle jeg vælge om havde jeg fået en med en anelse mere grå i, men farven er nu ret flot trods alt. Den skifter en del alt efter hvilket lys, der vælter ind fra vinduet, så nogle gange er den kold og nærmest grå-lilla, andre gange varm og grå-rosa.

Har jeg mon fået svaret på de spørgsmål, du havde? Ellers hold dig endelig ikke tilbage med at spørge igen – jeg ved, hvor stor en beslutning, det er at vælge ny seng, så hvis jeg kan være behjælpelig, vil jeg selvfølgelig gerne det. Knus fra Dut 

……………..

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

Kan du lide mit arbejde her på bloggen, så hjælp mig ve dat bruge disse links til at købe dine ting online. Jeg får en lille kommision af salget, som ikke påvirker din pris. Det er en lille indsats, som gør en stor forskel for mig. Tak!

EllosBoozt – Bog & IdeCoop.dk – Coolstuff – Matas – Nicehair – AlerinAvavilleLegebutikken
Bagetid.dkApopro Online Apotek – Du glemmer det aldrig – Australian BodycareJysk Frisørlager
Asos – Emirates – Hotels.com – Vero Moda – Room21

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

    Leave a comment

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

    %d bloggers like this: