0
Hong Kong Rejser

Hotel guide: Anbefalede familievenlige hoteller i Hong Kong

Et godt hotel i Hong Kong bør ikke være svært at finde, men at finde et godt og familievenligt hotel i Hong Kong, som man har råd til, det er straks en anden sag. Jeg kan ikke trylle, men jeg kan give dig en stor hotel guide, hvor jeg deler plus og minus ved de enkelte, så måske den kan være til din hjælp, når du skal beslutte dig?

Ofte bliver jeg spurgt til, hvilke hoteller, jeg kan anbefale, og selvom jeg ikke har boet på samtlige hoteller verden over, har jeg et rimeligt stort antal af gode hoteller på samvittigheden, og ved måske rimelig godt, hvad man skal kigge efter, når man vil booke sit hotel.

Et godt og velfungerende hotel kræver lidt research at finde, og jeg har brugt en rum tid på at undersøge hvilket hotel i Hong Kong, som vil passe godt til mig, nu hvor jeg skal derned snart. Jeg er generelt lidt af et luksus-dyr, der gerne vil have ordentlige rammer, hvilket faktisk gælder både når jeg rejser alene, og når jeg rejser med min familie. Tingene skal bare fungere omkring mig, så jeg kan bruge mit hotel som en pause fra dagens ekskursioner og opdagelser. Da vi var i Hong Kong i efteråret alle 4 boede vi på Cordis * og var mere end tilfredse med det. Denne gang rejser jeg derud alene og vil gerne bo på øen Hong Kong for at være tæt på byen og de ting, jeg har på min liste, som skal udforskes. Jeg har kigget på flere hoteller og det er jo oplagt at dele mine opdagelser med jer andre. Mon ikke der er et par stykker af jer, som har en rejse til Hong Kong i kikkerten?

Hoteller på øen Hong Kong

Hotel TUVE, Hong Kong *

Et virkelig smukt og instavenligt hotel. Spændende, fordi det har den asketiske nordiske indretning og på alle måder taler til mine sanser.

Beliggenheden er super. Dels ligger det centralt på øen Hong Kong, men selv området, som det ligger i, har jeg også hørt rigtig godt om som værende et hyggeligt område med mange spændende små gader og spisesteder.

TUVE får endvidere fremragende anmeldelser på TripAdvisor og Hotels.com.

Jeg vil vildt gerne opleve det her hotel, men hotellet har desværre ingen pool. Jeg er også i tvivl om, hvorvidt beliggenheden er den rette for mig denne gang, hvor jeg rejser alene

Flere billeder, anmeldelser og info om Tuve Hotel, Hong Kong, finder du her *

J Plus Hotel by YOO, Hong Kong *

Familievenligt hotel med mulighed for at leje en lejlighed/suite med køkkenfasciliteter. Central beliggenhed på øen Hong Kong med direkte adgang til byens populære områder.

Indretningen er spændende udført med crazy farver, design-items og forskellige strukturer. Det er slet ikke min stil, men sjovt er det indrømmet, og jeg er sikker på, at andre kan værdsætte det.

Hotellet kritiseres for at være slidt og knap så pænt, som det engang har været. Morgenmaden har tilsyneladende heller ikke imponeret ifølge de anmeldelser, jeg har gennemlæst. Et andet minus ved hotellet er, at der ikke er pool, hvilket er ærgerligt på et byhotel i en varm by.

Flere billeder, anmeldelser og info om J Plus Hotel by YOO, Hong Kong, finder du her *

The Fleming hotel, Hong Kong *

Super beliggenhed centralt på øen Hong Kong og nær shopping, metro osv.

Hotellet har en fantastisk, stemningsfuld indretning med et urbant, grønt udtryk. Jeg er vild med det og det er andre tilsyneladende også ifølge anmeldelserne

Endnu et fantastisk hotel, som ikke har en pool, fitness-center eller lignende

 

Flere billeder, anmeldelser og info om The Fleming, Hong Kong, finder du her *

Grand Hyatt Hong Kong *

Fantastisk og familievenligt hotel! Jeg vil bo her – alt ser lækkert ud, værelserne, beliggenheden, poolen og udsigten. Anmeldelserne ser også mere end fantastiske ud, og så mangler der generelt bare ikke noget – hell, de har en golfbane! Ikke at jeg skal bruge den, men det siger vel lidt om udbudet. Spa, Wifi, fitness, god morgenmad – det er vel underordnet at nævne?

Beliggenheden er god, men det ser ud som om, man trods alt skal gå nogle gader for at finde en metro. Det kan godt snyde dog – kigger man på kortet, så er metroen markeret, men ofte er der indgang til metroen fra flere sider, så det kan lige så godt vise sig at være super tilgængeligt.

Flere billeder, anmeldelser og info om Grand Hyatt, Hong Kong, finder du her *

The Pottinger hotel, Hong Kong *

God central beliggenhed og i nær afstand til Sheong Wan og Sai Ying Pun. Anmeldelserne peger også på høj komfort og et velfungerende hotel med god beliggenhed.

Hotellet er lidt af en klassiker, som har eksisteret længe og rent indretningsmæssigt får du et smukt hotel i colonial style, som absolut kan gøre øjet glad.

Også her mangler jeg en pool. Det ser i følge anmeldelserne også ud som om der kunne forbedres på morgenmad og at prisen opleves som høj i forhold til værdi.

Flere billeder, anmeldelser og info om The Pottinger, Hong Kong, finder du her *

JW Mariott Hotel, Hong Kong *

Hotellet ligger super centralt nær shopping og med udsigt til det grønne bjerg. Her er en lækker pool, fitness, wifi og gode værelser og anmeldelserne lyder også gode, til trods for at nogle mener, at man ikke får fuld værdi for udskejelsen. Den slags er jo relativt, og jeg har svært ved at forestille mig, at man skulle kunne være decideret utilfreds her, ha ha. Hotellet virker i øvrigt familievenligt, hvilket jeg generelt oplever Marriott som.

Kan simpelthen ikke lige komme på noget skidt at sige her 🙂

 

Flere billeder, anmeldelser og info om JW Marriott, Hong Kong, finder du her *

Renaissance Hotel Harbour View Hong Kong *

Hotellet har en god central beliggenhed, pool og masser af god udsigt. Der er flere restauranter tilknyttet, tennisbaner, wifi m.v. så umiddelbart lader det til at være et fint hotel.

 

Anmeldelserne er lidt blandede og især værelsernes størrelse og placering nævnes negativt. Flere nævner også en meget hård seng og en havldårlig service/imødekommenhed fra personalet, når de er utilfredse med noget.

 

Flere billeder, anmeldelser og info om Renaissance Harbour View, Hong Kong, finder du her *

Harbour Grand Hong Kong *

Tilsyneladende et vel fasciliteret hotel, som mange er mere end tilfredse med. Der er pool, udsigt og metro i nærheden, hvilket i hvert fald er et stort plus. Poolområdet ser fantastisk ud, og jeg har ingen udfordringer med at forestille mig dette som et sted, jeg kunne slappe af på egen hånd.

Beliggenheden er nok ikke den helt optimale, men jeg tror omvendt heller ikke, at den er træls. Det ligger tæt ved Causeway Bay, som jeg har til gode at opleve med egne øjne, men har hørt er et hyggeligt område. Måske, måske ikke? Selve hotellet oplever jeg ikke umiddelbart som super charmerende, men det kunne overrakse?

Flere billeder, anmeldelser og info om Harbour Grand Hotel, Hong Kong, finder du her *

Hoteller udenfor øen Hong Kong

The Cordis hotel, Hong Kong *

Cordis har en høj standard og en virkelig god service og imødekommenhed fra personalet. Jeg ved det, fordi vi boede her sidst, vi var i Hong Kong. Det er et super godt hotel med pool, overdådig morgenmadsbuffet, fitness og wellness, hyggelig terrassebar med burgerservering og gode værelser.

Hotellet er centralt beliggende i Kowloon, så vil du opleve den mere kinesiske del af Hong Kong, er hotellet det helt rette. Med direkte udgang fra hotellet går du ind i et stor shooppingcenter, som har Starbucks, spisesteder, butikker m.v. I kælderen under centeret er metroen og det tager ingen tid at køre med metroen over til øen Hong Kong. Et super hotel, jeg godt tør anbefale – mere dybdegående anmeldelse af Cordis, Hong Kong er på vej til bloggen.

Jeg kan ikke komme i tanker om et egentlig minus, andet end at det ligger i Kowloon, hvilket for nogle vil være et minus, for andre et stort plus. Det er billigere at bo i Kowloon end det er centralt på øen Hong Kong.

Flere billeder, anmeldelser og info om Cordis, Hong Kong, finder du her *

W Hotel Hong Kong *

En god beliggenhed på Kowloon-siden og i gåafstand til Star Ferry, som sejler over til øen Hong Kong. Endvidere ligger det ved foden/starten af strækning Tsin Sha Tsui promenaden, som giver et helt fantastisk kig over til øen Hong Kong. Det kan klart anbefales som en aftentur.

Hotellet har de mest ønskede fasciliteter som pool, fitness, wifi og udsigt. Anmeldelserne af hotellet ser også virkelig gode ud.

Jeg kan ikke umiddelbart finde på noget negativt. Kan du?

 

Flere billeder, anmeldelser og info om W, Hong Kong, finder du her *

Tai O Heritage Hotel, Hong Kong *

Charmerende hotel, som er beliggende i en lille fiskerlandsby, jeg rigtig gerne vil ud til. Det er et super insta-venligt sted, ikke mindst hotellet, som kommer med en anbefaling fra en af jer, der læser med. Der er en strand, som flere tilsyneladende roser og anmeldelserne af stedet ser umiddelbart også gode ud, måske lige med undtagelse af blandede anmeldelser om maden og om duften fra hotellets nabo, der åbenbart tørrer rejer?!

Faren ved at blive ensom lurer. At rejse alene og bo alene på hotel er jo én ting, men at vælge en beliggenhed fjernt fra alt, kunne potentielt godt blive en begrænsende faktor for mig, ikke mindst i forhold til at tage ud om aftenen. Dertil mangler hotellet en pool, og det er simpelthen et must for mig med de par dage, jeg skal have helt for mig    selv.

Flere billeder, anmeldelser og info om Tai O Heritage, Hong Kong, finder du her *

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.