0
Børn København

Hjemmeskoling

Når skolen og fritten holder lukket på en helt almindelig dag, så må man jo trække i lærer-uniformen selv. Jeg har forsøgt mig med en halv hyggedag / halv skoledag. Her kan du høre, hvad vi har lavet i dag.

Pigernes skole holder lukket i dag og i morgen. Jeg har haft det i kalenderen et stykke tid, men alligevel har vi ærgret os over det. Ikke fordi, det ikke er hyggeligt med den slags dage, men for min mand og jeg, er 1. maj en helt almindelig arbejdsdag, og mandag den 30. april naturligt nok det samme. Ikke bare skolen holder lukket, men også pigernes frit, så vi er jo tvunget ud i at bruge et par feriedage. Jeg besluttede i går aftes, at der er nødt til at ske et eller andet, som holder pigerne fast i en ramme, så jeg annoncerede, at vi skulle på tur til Botanisk Have og Palmehuset. Det er på den måde en kombination af hygge, at lære lidt om naturen og samtidig en måde, hvorpå jeg kan få produceret lidt forskelligt indhold til min blog. Som sagt, så gjort – vi startede morgenen uden vækkeur, lavede en lille snack-madpakke og tog afsted.

Jeg er hverken biolog eller botaniker, så indlæringen er ikke tung. Ikke desto mindre fik vi talt om klima, miljø, plantetyper, verdensdele og biernes bestøvning. Det er slet ikke så dumt endda. Palmehuset er smukt – altså helt sindssygt smukt! Pigerne gik rundt og læste på skiltene, og nogle af tinge gav mening, mens andre slet ikke gjorde – en masse latinske betegnelser skal ikke vælte os af pinden, så friskt og frejdigt forsøgte vi at læse os klogere.

Inde i palmehuset var det sjovt at studere de store palmeblade, snakke om hvor stærke nogle af dem er, og om hvor gamle træerne mon bliver. Ved du mon det?

udenfor spadserede vi den kringlede ved tilbage til indgangen og fik nær studeret de forskellige planter i bedene. Vi fik også æren af et egern, der var i gang med en nød, og vi fik omdøbt bier til bestøvnings-riddere. Et udtryk, der måske også tager lidt af frygten ud af pigernes tankegang, når de ser en bi i haven.

Da vi kom ud igen fik vi en bid mad i Torvehallerne og smuttede så hjem til os selv igen. Pigerne lavede hver deres lille bog, som de har fået lov at bruge resten af dagen på at fylde med noter og tegninger om naturen, palmerne og bierne. En ganske fin måde for dem at øve stavning og at huske, hvad vi har oplevet.

Jeg er glad for, at det ikke er hverdag med hjemmeskolingen, men det har nu faktisk været ret fint trods alt. De er godt fyldt op med stimuli, og det betyder også, at jeg vinder et par fornuftige timer til lige at lave lidt af mit arbejde også.

Har dine børn mon også fri disse dage? Klem fra Dorte 

……………..

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

Du kunne også være interesseret i

2 Kommentarer

  • Reply
    Birgitte Bak Nielsen
    30. april 2018 kl 14:04

    Godt gået ?

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.