0
Børn Børnemode Strik

Færdig med Edith i blød baby silk alpaca

Vil du se den færdige Edith bluse og høre, hvordan det er gået med at strikke den i baby silk alpaca? Her er al den nødvendige info.

Du har måske bemærket, at jeg har taget hul på endnu et strikkeprojekt, og måske har du tænkt, at jeg har gang i lidt rigeligt meget … Aj, det har du selvfølgelig hverken tænkt eller bemærket, men det er heller ikke rigtigt. Jeg er nemlig blevet færdig med den lyse pudderfarvede Edith-trøje til pigerne, og derfor var det tid til at starte noget nyt op.

Trøjen er strikket i en fin mohair og Drops Babyalpaca Silk*, som simpelthen er så skønt at sidde med i hænderne. Resultatet er blevet blødt og luftigt, og jeg er simpelthen så tilfreds. Strikkeopskriften går kun op til str 6 år, men denne er nok nærmere en str 8 år. Du kan se i dette indlæg, hvordan jeg har gjort den større.


Hvis du overvejer at strikke med den samme garnkombi, så prøv at hæfte ender med begge garntyper sammen, da bast silken er så glat, at den nemt glider. Så snart mohairen er med, hæfter det simpelthen bedre. Det kan være at nogle af jer er mere habile og kan videregive tricks i forhold til dette? 

Find flere strikkerelaterede indlæg på bloggen her

Nyd fredagen kære du – her står den på fødselsdag, da sveskerne fylder 8 år i dag. Jo jo, simpelthen! Klem fra Dorte 

……………..

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.