0
Strik

Farverne til min sorbetcardigan

I har spurgt i flokke, så her kommer en update på mine farve- og garnvalg til min sommerlige sorbetcardigan. Jeg kan ikke vente med at tage den brug…

Vil du strikke en luftigt sommerstrik, så kan det være, du skal springe ud i en Sorbetcardigan, ligesom jeg er gået igang med. Opskriften er fra Mille Fryd, og det skønne ved den er, at du helt selv bestemmer hvor mange farver og striber din cardigan skal have. Hvis altså du kan styre det?! Fordi beslutningerne er pludselig svære, når man har frist slag på den måde, så jeg følte det lidt som at gå ind i en slikbutik, da jeg skulle vælge garn og farver til min egen Sorbetcardigan.

Jeg er vild med at strikke på den her sorbet-sag – farverne og mohairgarnet gør det simpelthen til en fryd, og man drives hele tiden til at strikke mere, fordi man begynder at glæde sig til at sætte den næste farve på pindene. Jeg strikker med en blandet omgang garn, som både er er Permin, Isager og Filcolana.

Se min færdige Sorbetcardigan i dette indlæg

Jeg har udelukkende ladet mig styre af de farver, jeg blev glad af, så der er flere brands repræsenteret i min bunke. Nogle af dem er lige nu udsolgt, men jeg linker alligevel over til dem, da jeg forventer, at de kommer online igen inden længe.

UPDATE: Jeg endte med at tilføje en lys lavendel fra Gepard også.

Jeg er ikke helt fast besluttet på rækkefølgende eller om alle striber skal have samme bredde, så du må følge med på Instagram, hvis du er nysgerrig nok til at ville følge min proces.

Jeg takker endnu engang for jeres store interesse for mine syslerier. Det overrasker mig, at tilslutningen er så stor, men det er simpelthen også så dejligt at mærke “strikkefællesskabet”. Klem fra Dorte 

……………..

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

Du kunne også være interesseret i

6 Kommentarer

  • Reply
    Elizabeth
    2. juni 2018 kl 6:55

    Det er superfine sorbetfarver, som jo passer perfekt til en cardigan af dette navn. Jeg glæder mig meget til at se det endelige resultat!

    Jeg bliver helt inspireret til selv at lære at strikke. Måske det kunne være et projekt til de kommende, lange aftener i sommerferien 🙂 Hvordan er sværhedsgraden på denne cardigan – er den for viderekommende eller er den god at starte med? Og har du mon et link til et godt introkursus til strikning?

    • Reply
      Dorte Bak
      3. juni 2018 kl 11:21

      Jeg har faltisk ikke lige et tip hvis du er sådan helt nybegynder. Jeg har kunne strikke soden jeg var 7 år, så for mig handler det mere om at gå igang og være realistisk – det gør det jo nok også for dig, men så ved jeg ikke om en cardigan er det rigtige at starte med. Det tager jo noget tid at strikke sådan en og hvis du skal igang med noget, så ville jeg nok anbefale dig et tørklæde, babytæppe, sjal eller lign. Det giver en god rutine og hvis så du er blevet glad for strikkeriet kan du derefter til gengæld sagtens springe ud i denne ?

  • Reply
    Elizabeth
    3. juni 2018 kl 12:32

    Tak for svar, Dorte 🙂

    Hmm, så tror jeg alligevel, jeg starter med et par strømper i stedet, eller som du siger, et tørklæde eller lignende 😀 De kunne jo så også strikkes i disse fine sorbet-farver 🙂

    • Reply
      Dorte Bak
      3. juni 2018 kl 19:22

      Ork ja, det ville da være fint – både strømper og tørklæde. Men kan du strikke strømper? Hvis du kan det, så tror jeg godt du kan strikke cardigan – det tager bare lidt mere tid 🙂

  • Reply
    Karin
    7. november 2018 kl 10:15

    Hej Dorte.
    Skal strikke sorbet cardigan til en veninde.
    Er meget i tvivl om hvilket garn jeg skal bruge.
    Kan jeg bruge 2 tråde af fx drops alpaka silk?

    • Reply
      Dorte Bak
      7. november 2018 kl 20:17

      Hej Karin – det vil jeg tro du kan ja – men er du i tvivl så spørg i en garnbutik og lad dem se opskriften ?

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.