Så nemt kan du lave en Freakshake med denne smoothie opskrift
Dessert, kage & slik Drinks & Snacks Opskrifter

Fredags Freakshake opskrift med kiwi og passionsfrugt

Freakshake opskrift smoothie kiwi passionsfrugt

Super lækker opskrift på smoothie, som du nemt kan trylle om til en overdådig Freakshake til fredagshyggen. Her er min opskrift med blandt andet kiwi og passionsfrugt og masser af uartige overraskelser på toppen

Jeg elsker Freakshakes. De er for vilde, ja nærmest vulgære, men de stimulerer også på alle tænkelige måder mine sanser. Man kan aldrig drikke dem op, og på en eller anden måde, har jeg lyst til at have plads til den slags fråds i en tid, hvor buzzwords som madspild, øko og bæredygtighed, har overtaget min verden. At være lidt rebelsk, om du vil, ha ha.

Disse shakes ser nu mere syndige ud, end de egentlig er, fordi det er en smoothie, som bare er blevet overdådigt pyntet, men det gør jo også bare, at de smager dejligt friske. Mums!

Køb de cool glas med låg her*

Freakshake opskrift smoothie kiwi passionsfrugtFreakshake opskrift smoothie kiwi passionsfrugtFreakshake opskrift smoothie kiwi passionsfrugt

Opskrift Freakshake med kiwi og passionsfrugt

Det skal du bruge til 2 store glas

3 modne kiwi
2 passionsfrugter
2 bananer
4 dl mælk, eller efter smag
1 tsk vanilleessens
En bakke isterninger

Pynt

Flødeskum
En mintfrø
Milky Way rolls
Toffifee
Mini smarties
Chokoladesauce
Smeltet mælkechokolade
Krymmel

Gør glasset klar først

Hæld chokoladesauce rundt i siderne på dit glas og pynt hele kanten med lidt smeltet chokolade, som overhældes med krymmel. Stil nu glassene i fryseren til du er klar til servering.

Lav smoothien og pynt

Hæld alle ingredienserne i en blender og kør den grundigt, til den er helt fri for klumper. Tag nu glasset ud af fryseren og placer en tragt, så du smidigt kan hælde smoothien over i glasset uden at grisse. Hæld smoothie næsten op til kanten.

Start nu med at sprøjte flødeskum på toppen – her har jeg snydt og købt en dåseflødeskum, men det er helt op til dig, om du vil piske den selv. Stik sugerør i og dærnæst din pynt.

Freakshake opskrift smoothie kiwi passionsfrugt

Jeg håber, du får dig en dejlig fredag og måske, hvem ved, så har du fået lyst til at hive blenderen frem og lave en freakshake til fredagshyggen? Knus fra Dorte 

……………..

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

    Leave a comment

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

    %d bloggers like this: