På date i den Københavnske sommer - Dorte Bak
Familieliv København Spisesteder i København

På date i den Københavnske sommer

Det der med forældreskabet til de lidt større børn; ja det er jo faktisk noget ganske andet end med småbørn, og det kan da godt være, at man lige skal finde en ny rustning frem til formålet?

Vi var på date i går. En ret spontan beslutning fra mandens side, som gjorde at pigerne sov hos min mor og kærlighedsvennen, mens vi kunne gå ud og få en god bid mad, sove længe og spise brunch, før vi igen genforenedes med de 2 frække. Det var dejligt. Og selvom vi mest endte med at tale om børnene, så er det rart at kunne gøre det uden afbrydelser og med plads til lidt refleksion over opdragelse, fremtid og udfordringer. Det er den næste fase i livet med børn, har vi bemærket. At det ikke længere handler om lavpraktik, derimod om at inddrage og opdrage, hvilket sjovt nok kræver meget mere af os; eller i hvert fald noget mere mentalt udmattende, og knap så meget fysisk udmattende. Vi er nødt til at udvikle os løbende og må så file vores egne kanter til, hvis vores efterhånden ret selvstændige børn skal mærke, at vi danner fælles front med både skidt og kanel. Det kræver sgu sit, men overordnet set, så er det altså virkelig et hit med store børn.

Vi spiste på No. 2 i Christianshavn. En skønt beliggende restaurant med kig til Københavns havn, en af de smukke cykelbroer, Diamanten og det spritnye BLOX, som jeg virkelig glæder mig til at se snart. De åbner sådan helt officielt om et par dage med masser af spændende tilbud hos Dansk Arkitektur Center.

Her fik I sørme lige et glimt af ham, jeg deler hverdag og kærlighed med. Det er ikke så ofte, jeg viser ham frem, men lidt ekstra heldig er du altså i dagens anledning, ha ha.

Hvordan har du mon indtaget det danske sommervejr denne weekend? Jeg synes, det er så über cool at mærke byens stemning, når solen endelig titter frem – som en slags kollektiv eufori. Hurra! 

……………..

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

    Leave a comment

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

    %d bloggers like this: