0
Kvindeliv Løst og fast

Hvad drømmer du egentligt om?

Et kærligt og fint lille tip – til dig, som gerne vil have en let læselig hyggebog på sengebordet, eller som mangler en god gaveide, som rammer bredt. Her er en sjælden boganmeldelse af et rigtig fint projekt om menneskers drømme og tanker om tilværelsen.

Hvis ikke, du er den store læser, ligesom jeg, så er her en bog, jeg tror, du vil elske. Bogen “Fra 0-100″* er den perfekte natbordsbog, som du lige kan tage et par sider i, når du bare skal lægge en pause ind, som er hyggelig, og måske skaber lidt eftertænksomhed i dig. Jeg er vild med den, og selvom jeg slet ikke har læst alle historierne endnu, så kan jeg allerede nu anbefale den til dig. Ingen forpligtelser, kun drømme og tanker – alt sammen pakket ind i 100 små anekdoter om enkelte danskere i alderen 0-100 år.

Den her fine portrætbog med 202 interviews af danske mænd og kvinder er skrevet af Alexandra Balshøj og Maria Refsgaard. Ideen opstod tilfældigt i en snak mellem 2 kvinder i slut 20’erne og start 30’erne, fordi de sad og målte deres bedrifter op mod drømmene, og kom til at tale om, hvad drømme egentlig er og om der er forskel på mænds og kvinders også alt efter, hvor i livet man er. Det er et tema, som vi alle kan genkende i os selv i en eller anden udstrækning, og fordi jeg selv er en eftertænksom type, der gerne sætter tid af til at drømme, til at tænke mig om, så synes jeg især det er fint at kunne veje mine tanker og refleksioner om livet op mod disse historier. Jeg møder både genkendelighed og inspiration, og jeg tror på alle måder, at vi alle kan tage et eller andet fint med os ved at læse (nogle af) de mange historier. Bogen er derfor også en glimrende gaveidé.

Køb bogen fra 0-100 hos Saxo*

Hep, det var simpelthen ugens første indlæg, og jeg satser på mange flere – de ligger simpelthen i kø disse dage, men det kræver min egen koncentration til at kunne færdiggøre dem et efter et, i stedet for at rode rundt i billedredigering til 10 ad gangen. Den slags koncentrationshjælp kender du garanteret til eller? Klem fra Dutte og god mandag ♥

……………..

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.