En lille refleksion over mor-skabet og noget om alenetid - Dorte Bak
Børn Børnemode Kvindeliv

En lille refleksion over mor-skabet og noget om alenetid

En lille refleksion over mor-livet, som er rykket ind i en ny fase for mig. Det er nok forklaringen på min alenerejse, som jeg har lavet en video over og de ter nok også forklaringen på, hvorfor jeg pludselig føler mig mere “gammel”?

Åh mine små damer, som bare vokser og vokser og tillægger sig damede kropsholdninger og teen-agtige manerer. Joh, man har da fået lidt at se til på hjemmefronten, og selvom det er hundrede gange nemmere at være mor nu, end det var for 8-6-4 år siden, så er jeg langt mere udfordret også. Det er jo simpelthen rigtigt, hvad man siger: “små børn, små bekymringer, store børn, store bekymringer”. Jeg ved godt, det er en kliché, og jeg kan stadig huske, at jeg med små børn tænkte, at jeg da så meget hellere ville have store børn med dertilhørende store bekymringer … alt for en fuld nattesøvn og selvkørende børn, ikke?! Det vil jeg nu også – så den står jeg ved, men jeg er langt mere træt om aftenen nu, end jeg var, da pigerne var små, og måske har det også noget med min alder at gøre, ligesom jeg var inden i går?!

Datteren er iklædt seje slim fit jeans i sennepsgul fra Alerin* og en hvid hørbluse fra Zara

Temaerne herhjemme er trivsel i skolen, i fritten, alt det med venner og regler (som bliver brudt) og forventninger til sig selv. Den ene især er virkelig en hård dommer overfor sig selv, og det kræver da lidt forældrearbejde. Jeg synes, vi har håndteret vores unger ret godt, hvis jeg selv skal sige det, og vi har også været en tur ude af huset, for at lære et par ting om vores forældreskab, som vi manglede indsigt i. Den slags skal man turde – ingen af os fik diplom i perfekt forældreskab, da vi udvandrede fra barselsafsnittet med babies under armen, vel?! Så hvorfor har så mange så svært ved at bede om hjælp eller indse, når egne kompetencer eller evner ikke rækker? Det behøver jo ikke være en falliterklæring, hvis der rent faktisk findes hjælp til at blive dygtigere forældre. Nåh, men jeg kan virkelig mærke hvordan jeg er vendt hjem fra min rejse med et forbedret overskud, og jeg bruger det på at være den udgave af mig selv, som jeg bedst kan lide; med overskud til mine børns hverdag, med fokus på min egen sundhed og med lyst til at være M’s hustru. I går fik jeg delt en my video på Youtubekanalen, hvor jeg viser glimt fra min tur til Hong Kong, men hvor jeg også besvarer jeres spørgsmål om, hvorfor jeg har afsted, og endda alene. Se den her og husk at abboner på min kanal, så bliver jeg simpelthen så glad.

Søndagen er fint igang, og det skal jeg også, men jeg får da selvfølgelig lige ønsket dig en god én inden jeg smutter, klem fra Dorte ♥

……………..

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

Kan du lide mit arbejde her på bloggen, så hjælp mig ved at bruge disse links til at købe dine ting online. Jeg får en lille kommision af salget, som ikke påvirker din pris. Det er en lille indsats, som gør en stor forskel for mig. Tak!

EllosBoozt – Bog & IdeCoop.dk – Coolstuff – Matas – Nicehair – AlerinAvavilleLegebutikken
Bagetid.dkApopro Online Apotek – Du glemmer det aldrig – Australian BodycareJysk Frisørlager
Asos – Emirates – Hotels.com – Vero Moda – Room21

 

Relaterede indlæg

2 Kommentarer

  • Reply
    Heidi
    juli 4, 2018 at 14:30

    Jeg forstår virkelig godt, hvorfor du tog alene afsted. Jeg har selv drømt om det samme i nogle år nu og har da også allerede taget små ture, bl.a. til Vejle Fjord i en tid, hvor jeg bare trængte til at cleare hovedet og kun tage hensyn til mig selv.
    Jeg drømmer om en lidt længere tur om nogle år, når mine drenge er blevet lidt større, for ja…Det med at stå til rådighed hele tiden både som mor, kone, datter, svigerdatter, veninde osv. er sindssygt hårdt indimellem, hvis du spørger mig. Så jeg tror på, det er det sundestes i verden, vi kan gøre for os selv ❤️

    • Reply
      Dorte Bak
      juli 8, 2018 at 13:47

      Jeg har heldigvis hørt fra flere efterhånden, som er gode til at tage den der time out – det er rart at høre, og giver mig en følelse af, at vi er ok kloge i vores generation, ha ha 🙂 For mig kan både små og store ture give noget værdifuldt, og det er først nu, hvor mine børn er blevet så store, at jeg virkelig føler en ro i at gøre det. Måske en ny tradition? Det må tiden vise – tak for dine tanker og god søndag 🙂 Klem fra Dorte

Leave a comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: