0
Bolig inspiration Hverdag & opdragelse

Overskud til ferie og til hverdag

En god nattesøvn, og timer nok til den, giver mere overskud i hverdagen, det ved vi vist alle. Men en god seng kan så meget mere end bare at give god søvn. Herhjemme henter vi også overskud af de mere indirekte fordele ved en ordentlig seng.

Siden vi fik den krammende, hyggelige Dunlupillo-seng ind ad døren, er soveværelset i den grad blevet stedet, hvor vi tanker op. Én ting er jo at man har lyst til at krybe i seng i tide, fordi man har en seng, der virkelig forkæler og krammer én med tryghed, men faktisk ender soveværelset herhjemme ofte med også at være stedet, hvor hele familien hygger. Vi tanker simpelthen bedre op i sengen end vi gør andre steder i huset, og især hvis ugen har været hektisk, bliver stuen skiftet ud med soveværelset. I virkeligheden tænker jeg lidt, om soveværelset og den store familieseng fungerer på samme måde som et sommerhus gør for mange? Et sted fri for bekymringer og pligter, hvor man bare kan slappe af og være sig selv; det giver på en eller anden måde ret god mening, gør det ikke?

Flere undersøgelser viser faktisk, at en god nattesøvn booster din evne til at komme godt igennem arbejdsdagen og til at bevare overskuddet og det gode humør, ikke mindst overfor dine børn. Det kan vi vist være enige om, er en rimelig rar ingrediens både i hverdagen og på ferien, og jeg skal da være den første til at indrømme, at jeg godt kan mærke forskellen på om jeg er udhvilet eller ej. Har jeg ikke fået god nok søvn, bliver jeg faktisk aldeles urimelig – sådan er det!

Måske hvis vi øver os i ferien, vi kan tage en ny, sund vane med tilbage til hverdagen? Så jeg udfordrer dig (og mig) til at få 8 timers søvn hele ferien – jeg starter i dag, ahhh.

Mit samarbejde med Sengespecialisten har altså givet vores familie meget mere end bare god nattesøvn, som du nok kan se, fordi sengen og hele rummet kan danne en komfortabel ramme for familiehyggen herhjemme – både den, hvor vi er sammen og den, hvor vi er sammen om at være alene 

Fotos af Malene Porup

……………..

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.