Strik en fin taske af dine garnrester - Dorte Bak
Strik

Strik en fin taske af dine garnrester

Har du også garnrester liggende og stor glæde ved små strikkeprojekter? Her er en gratis opskrift, som jeg hygger mig med henover min ferie. Det fylder nemlig ingenting og kan derfor ligge i min taske på vores forskellige ture.

Jeg melder alt godt fra ferieland – hedebølgen har slået mig halvt fordærvet og mine børn kommer sent i seng, så på mange måder kan jeg konstatere at intet er som det plejer. Og det er skam fint.

Med mig i sommerhus har jeg garn og strikkepinde, som sørger for at kallibrere mig både i skyggen, på stranden og på bilturene. Det gør mig umådelig godt med de strikkepinde, og jeg som ellers troede, at jeg bare skulle strikke en enkelt bluse for at bevise overfor mig selv, at jeg kunne. Nu har jeg adskillige færdige bluser på samvittigheden med dertil hørende hele og halve garnnøgler til overs. Derfor var det også oplagt, at jeg skulle give mig i kast med et lille resteprojekt i ferien. Kærligheden var for længe siden blevet kastet på en fin lille taske med bladmønster, så igang kom jeg.

Tasken er hurtig at strikke med et nøgle garn og det er hyggeligt med perlestrik og det fine bladmønster. Strikkeopskriften kan hentes gratis hos Signe, som også har en guide til hvordan du monterer lynlås og foerstof i din taske.

Jeg er igang med en mere, som bliver strikket i resterne fra min bølgegenser. Jeg tænker, den nok skal have et naturhvidt foer, men jeg har ikke mere stof med i sommerhuset, så jeg må vente med monteringen, til vi er hjemme igen.

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal bruge de små tasker til, men de er jo gode til lidt af hvert og faktisk overvejer jeg at have mit strikkegrej i denne her. Hvad ville du bruge den til?

……………..

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

    Leave a comment

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

    %d bloggers like this: