0
Børn Løst og fast

Om prutter, perler og hospitalsbesøg

Min datter endte med at blive hjemme fra skole på en åben indlæggelse. Her er et lille pip om de ting, som man som forældre kan glæde sig over og blive ramt af!

I går var en dag af de uplanlagte slags. Sjældent er vi rigtig ramt af sygdom herhjemme, 7-9-13, men en af trunterne har ofte mavepine, og onsdag aften blev det for meget for hende. Hold nu op en krampegråd og føj, hvor bliver man en ked forældretype, når man ringer 1813 med grådstøj på linjen. Heldigvis viste det sig ikke at være akut, men de tog sig seriøst af os på akutmodtagelsen, og vi endte på børneafdelingen i flere timer. Efter undersøgelser, behandlinger, rådgivning og en plan at gå hjem med, hed det åben indlæggelse og spontan hjemmedag.

Vi var i seng kl. 1.30, så jeg måtte aflyse torsdagens kunder og slå vækkeuret fra. Vi vågnede kl. 9.20 og så stod den ellers på behandlinger, bad og masser af snak henover et par perleplader. Perleplader kan nu godt frembringe et par fine samtaler, har du tænkt over det nogensinde? Det var en fin dag til trods for omstændighederne, og jeg tror vi alle 4 fik noget fint ud af forskrækkelsen.

Nu håber jeg bare, at den plan vi er sendt hjem med, vil hjælpe på hendes mave på sigt, men det lader i hvert fald til at hun har det væsentligt bedre allerede i dag. Aldrig har vi festet og high fivet så meget over prutter og puha. Hold nu op, hvor er jeg taknemmelig for vores velfungerende sundhedssystem og de engagerede læger og sygeplejersker, som hver og én tog sig god tid til at vinde tilliden hos min lille tut. Det er stærk medicin for en grådlabil mor!

Det der med at aflyse kunder og holde barns sygedag, det er noget træls noget, men jeg er gang på gang bare utrolig glad for at det er mig selv og mine gode faste kunder, jeg står til ansvar for, og ikke en masse kollegaer og chefer. Jeg elsker simpelthen at være selvstændig 

……………..

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.