Skolestart: Tips til forældre - Dorte Bak
Børn Familieliv

Skolestart: Tips til forældre

Har du et barn, som skal starte i skole efter sommerferien, og er det dit første skolebarn, så kommer her et par tips og refleksioner over, hvad du kan indstille dig på. Det med at have skolebørn er nemlig ikke opgaven, som du nødvendigvis lige finder dig hurigt til rette i, men det findes der heldigvis gode råd for.

Som jeg husker det, var det utroligt overvældende for vi forældre at starte op i 0. Klasse. Jeg er helt klar over, hvad der er galt med sætningen, fordi det er jo ikke forældrene, som starter i skole vel?! Tag ikke fejl dog, fordi der stilles mange krav til forældre i folkeskolen og det minder på ingen måde om vores egen skolegang. Det forventes af dig at du læser med på forældreintra flere gange om ugen, deltager aktivt i dit barns indlæring, inviterer til- og kører dit barn til legegrupper osv. Dertil kommer barnets forskellige reaktioner på skolegangen, kravene, frikvartererne og konflikterne.

Allerede sidste år ville jeg gerne have delt sådan et indlæg her, men jeg var simpelthen ikke færdig med at finde mit fodfæste på daværende tidspunkt. Det synes jeg til gengæld jeg blev allerede inden juleferien, så nu har jeg altså glædet mig til at give mine personlige refleksioner og erfaringer videre til nogen, som forhåbentlig kan få lidt gavn og glæde af dem.

Hjælp dit skolebarn med at holde orden

Hjælp dit barn med at holde orden i sit penalhus og skoletaske. En god skoledag udspringer simpelthen herfra og starter dagen dårligt med at blyanten skal lånes hos sidemanden eller madpakken ligger derhjemme, så bliver der brugt flere kræfter på at deale med det end på at sætte sig ind i undervisningen eller dannelsen af sociale relationer.

I forhold til penalhuset, så får du sikkert et skriv fra skolen om, hvilke ting barnet skal have i sit penalhus,. Gør det til en vane, at I sammen lige tjekker det efter i ny og næ. Blyanterne, som følger med penalhuset fra Beckmann er faktisk super fine og har de 3 kanter, som hjælper barnet til et godt greb. Synes du dit barn alligevel har brug for ekstra i forhold til at slappe af i håndleddet, når det skal lære at skrive, kan du udskifte et par af blyanterne med dem fra Faber Castell, som kan købes i både tyk og tynd udgave og har gummidutter på sidderne. De fås hos Bog & Ide (reklamelink) eller på Amazon (reklamelink).

Mine tips til skoleforældre

  • Sæt tid af til at tale med din partner om skolegangen og til at finde en vane med at tjekke intranet og kommunikere med de andre forældre
  • Skru i en god periode ned for kravene derhjemme – opdragelsen skal nok komme
  • Hjælp dit barn med at holde orden i sit penalhus og skoletaske
  • Tag dig god tid til afhentningen og til kram eller holden i hånd
  • Vær ikke overambitiøs med madpakken link
  • Hold igen med legeaftaler og fritidsaktiviteter, hvis dit barn er godt brugt op efter skoledagene. Hold aftalerne til weekenden eventuelt
  • Husk gode aften- og putterutiner

Har du endnu ikke købt skoletasken til dit kommende skolebarn, så kan du nå at se vores anmeldelse af skoletaskerne fra Beckmann.

Jeg har mange gange joket med, at det er et fuldtidsjob at have skolebørn. De har jo ikke lektier i 0. Klasse, men til gengæld har barnet en masse nye indtryk at arbejde med. Der er forskel på børn, men for begge mine gjaldt det altså, at de havde brug for hjælp til at forstå den nye frihed, de blev givet med skolegangen. Frikvarterer med gårdvagt er bestemt noget andet end leg i børnehaven, hvor de voksne blander sig. Børnene bliver i skolen præsenteret for en slags cowboystat, hvor det hurtigt bliver synligt, hvem der er bestemme-typerne, medløberne, de følsomme og så videre. Det er fint! Det er en helt naturlig del af livet og de skal i skoleårene lære en udgave af den virkelighed, de kommer ud til i arbejdslivet senere hen.

Mine piger starter i 2. Klasse nu, og jeg har fra starten talt rigtig meget med dem om, at man vil få rigtig god venskaber med nogle, hvor andre mere bliver kammerater. Jeg understreger altid overfor dem, at de kan vælge at lege med dem, som gør dem glade, men at de ikke skal være tarvelige overfor de andre. Man skal kunne fungere fornuftigt med alle, men ikke vælge hjertevenskab med alle. Det er ikke nemt, og jeg skal ikke påstå at de kan finde ud af det hele tiden, men det er også derfor samtalen fortsætter. Ligner vores erfaringer mon jeres andres derude?

Beckmann forhandles hos Neye i hele landet, så hvis du gerne vil se nærmere på deres skoletasker, kan du kigge forbi Neyes hjemmeside eller en af deres mange butikker 

……………..

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

    Leave a comment

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

    %d bloggers like this: