0
Kvindeliv Strik

Strik & hverdagsrevolutioner

At finde sin egen hverdagsrevloution kan for nogle være vanskeligt, og personligt har det overrasket mig at det skulle blive strik, der fik mig ned i gear. Her deler jeg lidt om, hvordan strikkepindene har besat mig og hvad det er, de tilføjer til min hverdag.

Jeg får større og større glæde af min tid med strikkepinde i hænderne. Det er næsten som om, jeg ikke kan stoppe mig selv igen – ikke at jeg prøver. Da jeg begyndte for et år siden, drømte jeg om at kunne fremvise bare én færdig bluse, og jeg havde da i hvert fald slet ikke forestillet mig, at jeg skulle ende med at have krise over, at der ikke er behov for mere strik her i hjemmet. Der er vi så efterhånden ved at lande, og jeg forudser, at vi får alt for meget strik til vores behov.

Ikke nok med at jeg er blevet hurtigere på pindene, så kan jeg heller ikke begrænse mig. Jeg har pt. gang i adskillige ting, deriblandt endnu en fin lille taske, en vinterhue til pigerne, 2 trøjer til mig selv, en cardigan til pigerne og en enhjørningestrik. Alligevel er det et spørgsmål om dage, før jeg sætter garnet på endnu et sæt pinde, fordi jeg ikke kan vente med at se, hvordan kombinationen af noget bestemt garn, vil ende ud.

Jeg ved, I sidder flere derude med samme iver. Hvordan griber I mon strikkeprojekterne an? Holder I jer til regler om at være færdige med noget, før noget nyt må påbegyndes?

Jeg selv går efter at starte noget op, før jeg afslutter noget nyt. Det er en balancegang, ingen tvivl om det, men følelsen af at blive færdig uden allerede at være godt involveret med noget nyt, den huer mig bare ikke. Jeg kan heldigvis konstatere, at jeg er langt mere anstændig i mine menneskerelationer, end jeg er med mit strikketøj, ha ha. Den er dog skredet for mig denne sommer, som du jo kan læse længere oppe – jeg spiller på alt for mange heste, og nu skal jeg så se at få gjort en ting eller to færdige, mens jeg parkerer et par andre projekter.

Kunsten at begrænse sig er bestemt ikke nem at mestre, men én ting er sikker og vist: Strik er virkelig gået hen og blevet min personlige hverdagsrevolution, som bedst kan sammenlignes med mindfulness. Jeg troede, jeg var for utålmodig til at strikke, men har fundet ud af at hver maske næsten fungerer som meditation gør for andre – det fortæller jeg i øvrigt også meget mere om i denne video, som jeg delte på Youtube for nylig. Dejlig opdagelse må jeg bare sige!

Hvad er dine foretrukne hverdagsrevolution mon? Tag mig på Instagram og brug hashtagget #minhverdagsrevolution, så kan vi inspirere hinanden 🙂 

……………..

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.