0
Børn Familieliv Gæsteblogger

Tid til forandring på bloggen

Undrer du dig over, at jeg ikke ligner mig selv herover? Det er klart, fordi det er naturligvis slet ikke mig, derimod en super sød og virkelig kompetent dame ved navn Christina Drachmann. Hun er familievejleder, og hun bliver klummeskribent her på bloggen fremover; fordi vi alle fortjener nogle små kærlige puf til at få vores hverdag til at glide godt.

Kan vi ikke alle sammen bruge lidt hjælp eller inspiration til at få hverdagen med børn til at glide bedre? For mig personligt, er der i hvert fald altid plads til forbedring og jeg kan mærke, at jeg sagtens kan bruge inspirationen til at tackle de vanskelige situationer i hjemmet på en bedre måde. Jeg tror, det gælder for os alle, at vi gør vores aller bedste, men også at vi på hver vores måde ærgrer os over bestemte håndteringer af vores børn og typiske hverdagssituationer.

Emnet omkring børns udvikling og det at forstå, hvad der er realistisk at forvente sig af sine børn, er noget, som optager de fleste forældre, og for mig har det især været værdifuldt at kunne drøfte det med fagpersoner, som jeg føler kan rådgive og vejlede udfra en realistisk og intuitiv måde. For os herhjemme har der ikke som sådan været alvorlige ting at håndtere, men selv de almene mini-menneske-bekymringer kan jo stikke helt af med en mor, ikke?! Jeg kender et par stykker af slagsen, altså fagpersonerne, og jeg har nu besluttet at dele en af mine kontakter med jer også.

Jeg tænker, at hvis jeg selv får så meget ud af erfaringsudvekslingerne med Christina Drachmann, så må der være andre, som kan få samme glæde af hendes gode tips og erfaringer.

Jeg har valgt at invitere familievejleder Christina Drachmann ind som klummeskribent her på bloggen, fordi jeg gerne vil give plads til endnu mere af den slags, som jeg kalder hverdagsrevolutioner. Christina vil derfor kigge forbi bloggen 1 gang om måneden for at dele tanker og erfaringer fra sit arbejde og sit eget forældreskab. Hun er nemlig selv mor til 2 børn og kan derfor ret konkret relatere sig til de følelser og dilemmaer, vi andre også står med.

Hvis du nu tænker YAY, så kig forbi allerede i morgen, hvor hendes første lander. Det handler om nogle helt konkrete og håndgribelige ting, som du vil kunne bruge, når nu hverdagen starter rigtigt op igen, hvilket for de for de fleste vist sker på mandag.

Jeg håber, I vil tage godt imod Christina, og har lyst til at stille hende spørgsmål eller at debattere hendes klummer. Jeg føler, det er lidt af et sats sådan at invitere en klummeskribent ind, men jeg ved bare, at hun har så meget godt at give videre

……………..

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

Du kunne også være interesseret i

2 Kommentarer

  • Reply
    Rikke
    11. august 2018 kl 20:13

    PERFEKT! Det glæder jeg mig til ? Som mor til en, allerede meget bestemt lille mand, på 15 måneder er alle gode råd kærkomne ??

    • Reply
      Dorte Bak
      12. august 2018 kl 21:28

      Hej Rikke.
      Dejligt at høre, der er interesse – jeg satser også på at blive inspireret. Jeg håber, du får glæde af hendes indlæg – giv gerne lyd fra dig, hvis der er bestemte overskrifter/udfordringer, som du ville synes om at få belyst 🙂 Kh Dorte

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.