0
Børn Familieliv Gæsteblogger

Sådan giver du dit barn lyst til at samarbejde

Klummen her skrives af Christina Drachmann, som er familievejleder. Du kan læse mere her om hvorfor hun skriver klummer her på bloggen. Hermed giver jeg ordet videre.

Først og fremmest – tusind tak fordi I har taget så godt imod min første klumme om stressfri morgener med børn. Jeg har fået flere henvendelser både via sociale medier og i personligt møde med jer, hvor I tillidsfuldt og ærligt har fortalt hvordan ét eller flere tips har skabt refleksion hos jer og andre har tilmed fulgt det. Det skaber klart den største glæde hos mig.

Flere af jer har ytret ønske om råd til jeres barns store følelser, hvad enten det er vredesudbrud, urolig adfærd, generthed, tristhed m.v. Derfor vil dette klummeindlæg handle om, hvordan du forstår dit barns følelser og handler på dem.

Hvis I er ‘låst fast’ i et mønster eller nogle følelser, så kræver en forandring heraf, at jeg kommer endnu tættere på jer som familie og tilpasser min vejledning ud fra jeres levede liv, rutiner og værdier. Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg er meget bevidst om, at det kræver stor tillid som forældre at henvende sig og tage imod vejledning – der er intet, der er for stort eller småt.

Jeg er meget bevidst om at dette medie skaber nogle opmærksomheder og måske noget appetit til at gå på opdagelse i eget hverdagsliv. Jeg er samtidig meget opmærksom på, at når det bliver i dette format så bliver det mere generelt, fordi det skal ramme bredt. Jeg håber derfor, at I vil se det som et refleksionsrum og tage det til jer, som I kan bruge og lade eventuelle irrelevante eller allerede kendte opmærksomheder fare.

Sådan styrker vi samarbejdet med vores barn

Det første og vigtigste udgangspunkt for at blive mere bevidst om, at møde vores barn i kravsituationer, er at fortælle, at det er helt normalt og naturligt at vores barn møder os med modvilje.

Modviljen er måden, hvormed vores børn passer på deres egen integritet, for at sikre at der ikke sker dem noget de kunne finde ubehageligt eller ikke har lyst til. Herhjemme hører vi massevis af nej’er og ”jeg vil ikke”, som vi, når vi er low på overskud, også kan irritere os over.

Vores børn samarbejder med os mange gange om dagen, både i små og store kravsituationer. Børn vil rigtig gerne gøre, hvad de voksne siger, men når de ikke gør det, så kan vi føle os afmægtige og opfatte barnets adfærd og intentioner negativt.

De gange barnet ikke samarbejder, handler det som oftest om, at barnet ikke selv tror på, at det kan lykkes, eller det sker som følge af negative erfaringer i samarbejdet, eller også mærker de, at vi voksne ikke har styr på situationen.

Hvad mener jeg med ikke at have styr på det?

Barnet mærker om vi voksne er i godt eller dårligt humør, om vi har overskud eller er i underskud i kravsituationerne. Så uanset om det er første gang barnet bliver introduceret for et krav, eller om det har oplevet kravet mange gange, så er det afgørende, hvordan vi håndterer barnet i kravsituationen.

Reaktioner fra os forældre som: ”Lad så vær’ med at drille”, ”Det er da ikke noget at skabe sig over”, “Hold op med at te dig”, ”Du skal ikke blive sur”, er en negativ bekræftelse af barnet. Barnets følelser ses, men de anerkendes ikke. Barnet vil derfor opleve sig forkert og afvist, og dermed ikke er godt nok.

At barnet oplever at det ikke dur til noget, er forkert eller har fejlet, giver ikke barnet hensigtsmæssige adfærdsmodeller, men gør derimod at det mister eller ikke får opbygget troen på eget værd. Et barn der oplever mange negative bekræftelser/reaktioner, vil i stedet for at udvikle selvstændighed og troen på sig selv, udvikle afhængighed, fordi det ikke tør tro på at dets egne følelser og handlinger er acceptable.

Nedenfor lister jeg et par af de tips op, jeg ofte giver til forældre og fagpersoner, der oplever konflikter med deres barn i krav situationerne:

  1. Udgangspunktet – fælles fokus

Den kinesiske filosof Lao-Tse sagde allerede 300 år f.K: >> Start hvor personen er, og byg med det han har<<

Hvis vi skal omsætte det i børneperspektiv, må det at vi må have fælles fokus med barnet, for at kunne lede det. /Det betyder ikke at barnet skal have lov at lege videre, når vi synes det skal have børstet tænder, men det betyder, at vi tager udgangspunkt i barnet, ved at sige at vi godt kan se at det er en hyggelig leg, men at vi skal børste tænder nu. Dermed tager vi udgangspunkt i barnet og ikke i kravet.

  1. Positiv ledelse

Allerede inden vi stiller et givent krav til vores barn, har vi en forventning om hvorvidt barnet vil samarbejde eller ej- ud fra tidligere erfaringer.

En tilgang kan være at vi frygter at barnet reagerer voldsomt, og vi mister derfor vores tydelighed, i håbet om ikke at starte en konflikt. Det kan vi fx gøre ved at stille barnet mange spørgsmål, i et krav, som det faktisk ikke har muligheden for at vælge i. Det kan trække situationen i langdrag og derfor alligevel ende i konflikt.

En anden tilgang kan være, at mister vi den positive stemning, og forbereder os på, at vi hellere må være lidt ”hårde/skrappe” inden vi når at tage kontakten til barnet, for at vise hvem der bestemmer. Dette ender som oftest også i en konflikt eller hvor vi får gjort barnet ked af det, stikker af eller andet.

Ordet positiv referer til stemningen og ordet ledelse referer til at det er den voksne, der har ansvaret for, at kravet lykkes på ordentlig vis.

Ingen børn agerer fornuftigt hvis det ikke er omgivet af en rar stemning. Derfor må vi møde barnet med en venlig stemmeføring, et rart ansigt og fortælle barnet hvad det skal gøre  – kort og præcist.

Fx ”Vi skal have børstet tænder nu. Kom du med mig, så finder vi din tandbørste.”

Ud med spørgsmålene og den hårde tone, og ind med den gode stemning og ledelsen.

  1. Hold fast i kravet og men bevar den gode stemning

Dit barn må gerne synes det er irriterende, ærgerligt eller ikke have lyst. Det er barnets følelse og ikke den voksnes følelse. Vi skal blot se følelsen og benævne den, men fortsat holde fast i kravet.

Fx ”Jeg kan godt se du ikke har lyst. Æv. Jeg skal nok børste dine tænder forsigtigt.” giv barnet et kram eller anden kærligt fysisk berøring og bevar den gode stemning – uden at fjolle, uden at stille spørgsmål. Forhold dig rolig, rummelig og tålmodig.

  1. Gør krav meningsfuldt

Fordi jeg siger det” er en klassiker, som ikke rigtig skaber motivation for at samarbejde. Det føles afvisende og giver ikke mening for barnet.

Gør kravet meningsfuldt ved at fortælle hvorfor barnet skal.

Fx ”Vi skal børste tænder, så vi holder dem sunde og rene. Lige som morfar/bedste ven gør hver dag.” efterfulgt af et smil.

  1. Vent på barnet

Vi voksne er ofte lidt for hurtige, fordi vi ofte tænker videre i dagsordenen, fx at komme ud af døren og derfor mister vi hurtig tålmodigheden og glemmer at afvente barnets reaktion. Nogle børn reagerer langsommere fx vores søn der altid lige skal lave det sidste ansigt færdig i spejlet, inden vi børster tænderne, andre børn er hurtigere – fælles for alle børn er at de har brug for tid til at reagere og reflektere over det vi voksne har fortalt dem.

  1. Positiv bekræft barnet

Når barnet er lykkes i at samarbejde, så har det brug for at vide det. Det betyder ikke at barnet skal roses op til skyerne, men det betyder, at vi sætter ord på netop det der virkede.

Fx ”Sådan, vi fik børstet tænder. Nu er dine tænder rene” Dermed kommer der en følelsesmæssig kobling mellem os og barnet – vi to har og kan noget sammen. En svær definérbar størrelse, men når man oplever den, er man ikke i tvivl om den gør noget godt for både os og barnet.

Ved den positive bekræftelse er det vigtigt, at der er overensstemmelse mellem det man siger og hvordan man ser ud. Derfor har et smil, et nik eller en high-five overordentlig stor betydning med det positive vi siger, da netop dette styrker barnets selvværd, fordi barnet oplever sig set og værdifuld i samspillet. Det hjælper også os forældre med at være mindre i hovedet og mærke glæden i maven. Det at have sin egen mening/grænse i relation til andre.

Pas på jer derude og nyd denne fine søndag 

……………..

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

Du kunne også være interesseret i

2 Kommentarer

  • Reply
    Camilla
    16. september 2018 kl 22:17

    Tusinde tak for et inspirerede skriv, der for mit vedkommende kom på det helt rette tidspunkt. Vi oplever i tiden rigtig mange konflikter med vores datter på 3,5 år, og det kan ærlig talt være rigtigt svært for mig, at håndtere.

    Jeg føler mig inspireret og blev mindet om nogle af de ting, som jeg ofte glemmer i hverdagens stress.

    • Reply
      Dorte Bak
      17. september 2018 kl 20:52

      Hej Camilla. Det er da toppen af gode kommentarer – dejligt at høre, at Christinas input gør godt indtryk derude – meld endelig tilbage, hvis du mærker at hendes tips hjælper dig i din hverdag ? kram til dig

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.