0
Bolig Kvindeliv

God nattesøvn, mine 3 hyggetips

Om hævede ankler, skrigende tør sommerferiehud og værdien af god søvn. Når der virkelig skal hentes nyt overskud, så er der helt faste ting, der virker for mig – når altså jeg bare husker mig selv på at overholde dem. Her er 5 ting, der virkelig giver mig overskud i hverdagen – mine personlige hverdagsrevolutioner, så at sige.

Jeg har bestemt ikke lagt skjul på det – at jeg er stor fan af at skabe små positive lommer af velvære for mig selv i en travl hverdag. Det handler alt sammen om balance – at give sig selv lov, uden at lade det stikke af. For mig er det jo blandt andet det, som jeg bruger mit strikketøj til, men én ting, som virker bedre – ja faktisk det aller bedste, som overgår alt andet – det er god søvn. Paradoksalt nok elsker jeg at sove, men kan aldrig overtale mig selv til at gå i seng. Jeg er en natugle, som føler mig bedst kørende om aftenen, ikke mindst når jeg skal lave diverse computerarbejde. Jeg mærker omvendt den tydelige negative konsekvens af at sidde ved en skærm (om det er computer eller telefon går i øvrigt ud på et), fordi de aftener, hvor jeg har siddet og arbejdet, er også de aftener, hvor jeg vender og drejer mig i sengen for at kunne falde i søvn. Er der mon nogen, som kan genkende det?

Netop den gode søvn, var også noget af det første, de bragte op hos Sengespecialisten, da vi var derude for at finde den rette seng for os. Jeg har for et års tid siden besluttet med mig selv, at jeg vil stoppe med aften-arbejdet og blive bedre til at komme i seng i ordentlig tid. Og det er da blevet væsentligt bedre, dog har jeg stadig mine dage eller perioder – sådan vil det nok være. Jeg kan mærke, at min evne til at tage den rette beslutning på det rette tidspunkt hele tiden bliver bedre, fordi det gode, som følger med virker selvforstærkende. Det er jo nemt at mærke forskellen på ens overskud, når man har fået nok søvn versus er i søvnunderskud. Vi taler jo simpelthen bedre og mindre kompliceret med hinanden herhjemme, børnene oplever ikke en sur mor, som er fraværende og jeg selv føler mig mere i balance.

Fotos: Malene Porup

Vores seng fra Dunlopillo kan hæves op i benene og hovedet, hvilket er en feature, som bestemt er rar, men ikke nødvendigvis påkrævet. Drømmer du selv om en rigtig god seng, som understøtter dig og din søvn bedre, så er det hundrede procent madrasvalget, som fører dig i mål. Det med at kunne få benene eller hovedet op, kan jo alt andet lige skabes med puder og ekstra dyner. Sagt på en anden måde, så er pengene knald godt givet ud, hvis du investerer i en seng med den rette madras, også selvom du skulle have ikke-råd til elevation. For mig, der arbejder som frisør noget af tiden, er det en super rar ting at kunne smække fødderne op bare et kvarters tid om aftenen. Jeg får simpelthen så hævede ankler af frisørfaget, og mere skal der altså ikke til end det kvarter, før spændingerne forsvinder. Og det er jo helt perfekt, når man så kan sidde med en kop kaffe og et strikketøj og lade sig “behandle” kærligt af sin seng. Se det er da en HVERDAGSREVOLUTION, ikke?!

Mine 3 tips til at slappe ekstra godt af inden en god nattesøvn

  • Jeg hæver benene op, så anklerne slipper lidt af væskeophobningen
  • Jeg installerer mig med strikketøj, kaffe og en god serie
  • Renser mit ansigt og tager en fugtmaske på, hvorefter jeg hopper i hyggetøjet til min mands store fortrydelse – han tror stadig, at jeg er den eneste kvinde i verden, som smider uniformen, når dagen er omme, he he. Selvom huden lige nu skriger ekstra meget på fugt, så er det altså en treat jeg gerne tyr til året rundt!

Onsdagen lakker mod sin ende, jeg har haft kunder i biksen, administrative deadlines, sygt barn ringet hjem og forældremøde på skolen. Så bum bum… jeg tror da lige præcis at ovenstående punkter er højaktuelle for mig her til aften 

Fotos af Malene Porup og Dorte Bak

……………..

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

Du kunne også være interesseret i

3 Kommentarer

  • Reply
    Charlotte
    7. september 2018 kl 19:10

    Hvor er det lyserøde sengesæt fra?

    • Reply
      Dorte Bak
      9. september 2018 kl 8:10

      Hej Charlotte – det er faktisk flere år gammelt, men det er fra Magasin, deres eget mærke. Måske de har noget lignende endnu? God søndag, kh Dorte 🙂

  • Reply
    FiftyFabulous.dk
    10. september 2018 kl 10:42

    Hahaha – du kan hilse din mand og sige, at min mand ville tro at dette indlæg var noget jeg havde betalt dig for at skrive 😉 Han er også helt sikker på, at sove/hyggegarderoben er langt mere strømlinet i andre hjem.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.