0
Mode & shopping

Ny Conscious Exclusive AW 18 kollektion fra H&M

Jeg har aldrig skjult for jer, at jeg elsker H&M* og især deres særkollektioner. Nu har de lanceret en ny Conscious Exclusive som en efterårskollektion, hvilket er første gang, og den er über lækker, må jeg bare sige. Der er styles lavet af genanvendt kashmir og af velour fremstillet af genanvendt polyester. Det er simpelthen så fedt at man kan fremstille moderigtigt tøj af genanvendte materialer – endda uden at det føles som genbrug – ren WIN, hvis du spørger mig!

I kollektionen finder du flere styles, som er holdt klassiske med et moderne twist og i skønne brændte farver, som matcher efteråret perfekt. Jeg er især vild med pailletjakken, de printede kjoler og broderi-skjorterne med bindebånd og knapper i ryggen, men kollektionen rummer også lingerie og lækker strik. Se hele kollektionen på H&M’s hjemmeside.*

Jeg selv har opbrugt mit shoppebudget og holder mig på måtten i denne omgang, men jeg er svært fristet, svært! ♥

……………..

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.