0
Kvindeliv Skønhed

Min hudplejerutine

Jeg fyldte 40 år i vinters, og jeg kan tydeligt mærke, hvordan min hud er i forandring. Her er en kompplet gennemgang af de produkter, jeg bruger og hvilke hudplejerutiner, jeg benytter mig af for at bevare elasticitet og glød.

Overskriften snyder – jeg kan næppe påråbe mig at have deciderede rutiner, men i perioder gør jeg mig pletfrit umage med både masker, guasha og cremer, mens jeg i andre helt glemmer den slags. Jeg ville nu ønske, jeg bare gjorde de her gode ting hver dag, fordi jeg kan mærke en tydelig forskel, og jeg må sande at min 40 år gamle hud suger til sig med stor sult, når jeg fodrer den godt. For nylig delte jeg en story på Instagram, som fik flere til at reagere med spørgsmål til mine rutiner og endda et par søde kommentarer om min glød – tak! Derfor vil jeg i dette indlæg prøve at redegøre for de forskellige produkter, jeg har på hylden. Det kunne jo være, du kunne lade dig inspirere til at passe mere på din hud også?


Jeg har, som de fleste, flere ting på hylden, dels fordi sæsonerne skifter, dels fordi min hud løbende får nye behov og så naturligvis fordi, jeg synes det er rart med lidt nyt ind imellem. Jeg stiler generelt efter at bruge tingene op, før jeg køber nyt, da jeg hader at have alt muligt i mine skabe og fordi jeg for det meste køber produkter, som ikke har verdens længste holdbarhed. Nåh men trommehvirvel … her er mine for tiden yndlingsprodukter:

Rens og peeling

Rensemælk fra Oway 

Jeg bruger rensemælken til at vaske make up og dagens snavs af, når jeg står i badet. Mælken er blidere end en sæbe, hvilket min hud godt kan lide. Oway forhandles typisk hos frisører, og det er også derfra jeg selv har stiftet bekendtskab med produktet, men de kan også bestilles hjem fra Oways egen hjemmeside*.

Micellar Lotion fra Avène*

Micellar hvad for noget? Det betyder bare, at det er en rensevand, som ikke udtørrer huden på samme måde som vand gør. Den er god til en sart eller tør vinterhud, og den er virkelig blød at anvende. Jeg bruger et par vatrondeller og tørrer over ansigtet, til rondellen ikke ser beskidt ud længere. Avene Micellar Lotion* købes på Apoteket.

Peeling og scrub

Jeg har både en klassisk scrub og en peeling med syre, simpelthen fordi jeg kan lide begge dele, og fordi den ene er mindre tidskrævende end den anden.

Peel maske fra E cooking*

Peel masken indeholder naturlig frugtsyre og E vitamin, som hjælper på rynker og fine linjer og samtidig fjerner døde hudceller. Med frugtsyreindholdet skal man være klar over, at man kan mærke den – den prikler og svier en smule, men altså ikke på en farlig måde. Start med at lade den sidde i 5 minutter og vask så af – bruger du den regelmæssigt, kan du stille og roligt graduere trækketiden til 10-15 minutter. Du får en fin glød efterfølgende og den kan købes her*.

Scrub fra Aesop

Scrubben er god, hvis man lige hurtigt vil exfoliere uden at være afhængig af trækketid. Jeg bruger den ofte under bruseren, hvilket gør det hurtigt og nemt at tage hånd om tør hud. Lige præcis denne har en ret speciel duft, som jeg faktisk ikke bryder mig om, så jeg kommer ikke til at købe den igen, men det er jo totalt en smagssag. Et alternativ til denne kunne sagtens være denne ansigtsscrub fra Ecooking* eller REN scrub*, som jeg har været vildt glad for tidligere.

Creme og ansigtspleje

For mig har årstiden stor indflydelse på valg af ansigtscreme. Om vinteren har jeg brug for meget mere fugt og fedme end om sommeren.

Ansigtsmist med E vitamin*

Misten sprayes ud i håndfladen og får en let skummende konsistens. Den smørres blot ud i hele ansigtet, hvor den lynhurtigt tørrer op, så du er klar til de næste lag af pleje. Misten renser og beskytter huden og jeg er top glad for denne udgave fra Ecooking med E vitamin*.

Ansigtsolie

Jeg elsker at bruge en god olie under mine cremer, og jeg bruger gerne olie både morgen og aften. Det skal selvfølgelig være en god kvalitetsolie, som er finspaltet nok til at trænge ind, og jeg oplever netop at det går nemmere, når jeg stadig har en let fugtet hud fra mist og rens. Jeg bruger en ansigtsolie fra Oway, men der findes mange lækre olier på markedet.

Cremer

Jeg er ikke super loyal, men det synes jeg heller ikke, man behøver være. Hudens behov ændrer sig hele tiden, og det skader ikke at give den forskellige formularer af pleje, tror jeg. Hele sommeren har jeg brugt Vichy Idealia Dagcreme*, som let og nem at påfører, men nu hvor vejret har skiftet, er jeg gået over til en super fed ansigtscreme fra Oway, som jeg brugte hele sidste år også. Den er virkelig lækker og har en mild og naturlig duft, som jeg aldrig bliver træt af.

Næste gang jeg løber tør for dagcreme, så tror jeg til gengæld jeg vil prøve denne lækkerhed fra Estée Lauder*, som jeg har prøvet på denne uge og uhm, den kan altså noget!

Fugtmaske fra Ecooking*

Slutteligt, så bruger jeg efter behov en fugtmaske, som jeg enten påfører i tyndt lag og sover med (jep, det kan man), eller også i tykkere lag for at vaske den af efter 10 minutter. Den er top lækker at få på efter frugtsyre-peelingen – bare lige et tip herfra. Køb fugtmasken her*.

Diverse tilbehør

Jeg slutter af med links til de par ting, som jeg ikke ville undvære. Først og fremmest så er jeg glad for at have svampe*

og pandebånd* ved hånden. Jeg synes, det er meget nemmere at bruge svampene end at stå med vat eller vaskeklud. Pandebåndet er smart, fordi det med velcro er nemt at få på uden at man skal have den hele vejen over hovedet – for nogle er det skide ligemeget, for andre en ekstra nydelse; jeg hører til i sidste kategori.

Jeg har også investeret i både Gua Sha* og ansigtsruller*, som jeg forsøger at være god og regelmæssig med. Jeg elsker følelsen af den kolde jaderulle og påfører blot lidt olie til huden før jeg gå i gang. Gua Shaen har jeg på sengebordet, fordi jeg nogle gange synes det er rart at arbejde med den, mens jeg ser lidt fjernsyn før sengetid. Hvis du ikke er bekendt med brugen af ruller og gua sha, så følg med hos Det Grønne Univers, som jævnligt deler videoer og tips på sin Instagram om netop dette – i det hele taget får jeg mange brugbare tips ved at følge med hos hende.

Pyha, det blev godt nok et lidt langt indlæg, men jeg håber, at det kan bruges til inspiration til gode vaner eller nye produkter. Lad mig endelig høre, hvordan det her indlæg lander hos dig, da jeg hele tiden forsøger at tilpasse mit indhold, så det gør gavn og glæde hos jer, som er så søde at følge med, klem fra Dutte 

……………..

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.