0
Børn Familieliv Gæsteblogger

Miniguide til at styrke søskenderelationer

Foto: Christina Drachmann

I denne gæsteklumme skriver familievejleder Christina Drachmann om søskenderelationer og de ting, man kan arbejde på at forbedre for sine børn. 

Min tredje klumme på Dortes blog, skal handle om noget så hverdagsrevolutionerende som vores børns relation til hinanden.

De fleste af os ønsker, at vores børn skal have en positiv relation til hinanden, uanset hvilken alder børnene har. Men dette kan vi ikke tage for givet – det er ikke altid, at søskende finder hinanden som (lege)kammerater. Det kan skabe mange følelser og reaktioner hos os, når de afviser hinanden, skændes, slås eller bare ikke viser interesse for hinanden.

Følelserne vores børn viser hinanden, kan være store som små, men mest af alt forskellige og de opstår i alle aldre. Vigtigst er – alle følelser har sin rettighed, og der er handlemåder, vi kan hjælpe dem med.

Vores børns forskellige reaktioner viser os, at de har brug for, at vi som forældre hjælper dem til at få styrket deres relation og få nogle gode oplevelser sammen.

En særdeles væsentlig pointe er også, at det at have konflikter ikke behøver at være negativt. For i konflikterne lærer vi noget om os selv og hinanden. Vi lærer vores egne grænser og følelser at kende og den andens. Som den meget anerkendte familieterapeut Jesper Juul fortæller: “Søskende har konflikter hvert 5. minut”. Det kan både berolige os, men det sætter os selvfølgelig også på arbejde i, hvordan vi kan hjælpe dem.

Jeg beskriver nedenfor nogle af mine anbefalinger til styrkelsen af søskenderelationen. Hvordan disse anbefalinger er hjælpsomme for jer eller ej, gør det svært for mig at vurdere. Disse indlæg vil blive, som jeg før har skrevet, noget generaliserende. Hvis I ønsker mere specifik vejledning, vil jeg med glæde hjælpe jer, med et forløb skræddersyet til jer.

Gør børnene positivt opmærksomme på hinanden

Vi kan med fordel, allerede fra de er helt små gøre dem positivt opmærksom på hinanden, både i leg og alle andre situationer. Dermed vil de få øje på hinanden, hvilket kan være starten på en positiv oplevelse eller leg sammen. Det vil styrke deres fundament for en stærk søskenderelation.

Fx: ”Du bygger et tårn, Amanda. Har du set det, Alfred?”
Vi kan udbygge deres leg sammen ved at opfordre dem til at inddrage hinanden, helt konkret.

Fx: ”Amanda, prøv at give Alfred en klods, så kan I bygge sammen” eller ”Alfred, du kan spørge Amanda, om du må hjælpe med at bygge tårnet?

Derefter kan I positivt bekræfte deres samspil ved fx at sige: ”Nu bygger i tårnet sammen. Det ser ud til, at I hygger jer.”

Ved større børn kan vi fx sige: ”Prøv at fortælle, Alfred om din oplevelse i skolen i dag”

Du kan følge op ved at spørge: ”Hvad tænker du om det Amanda fortæller fra hendes skoledag, Alfred?” Her kan du også positivt bekræfte deres samtale, ved at sige: ”Alfred, jeg kan se på Amanda, at det var dejligt, du viste interesse for din dag.”

Dette vil styrke deres oplevelse sammen, og bekræftelsen vil blive endnu en ny fortælling om, dét de kan sammen, og hvordan det ser ud til, at de har det sammen.

Husk på der er forskel på, om børnene skal gøre mor og far glade, eller om de skal have en positiv oplevelse sammen. Dette afhænger af måden I formidler dem til hinanden på – gør dem opmærksomme på hinanden.

Foto: Malene Porup

Tal om den anden søskende

At tale positivt om den anden, når man er på tur, oppe at handle eller andet, skaber fokus på opmærksomheden og styrker også relationen mellem dem.

Hvis I er oppe at handle, så bed det ene barn om at købe den lækkeri med til dets søskende, som det bedst kan lide. Tag dem hver især med ud og købe fødselsdagsgave og julegaver til hinanden, for dermed at styrke lysten til at glæde og gøre noget dejligt for den anden.

Hvis den anden er på besøg hos noget familie eller en ven, så tal sammen om, hvad den søskende laver og hvad han/hun hygger sig med. Eller hvis den ene er ked af det eller sur over noget, så tal gerne med den anden om denne udfordring og hvordan han/hun har det, og spørg evt. hvordan han/hun selv ville gøre? Det vil motivere søskende til at spørge ind til hinanden, når de ses igen.

Døm ikke deres konflikter – bevar roen, den smitter

Det kan og vil ske, at den ene søskende gør noget, der er uhensigtsmæssigt og vi ikke synes er i orden, og du vil udfordres i at forstå motivet bag. Vi må bevare roen, hvis vi vil hjælpe dem og give dem en god erfaring med, at en konflikt opstår, fordi to mennesker er uenige, og vi sagtens kan komme videre derfra, når vi hver især er klar.

Vi har helt naturligt med os, fra vores egen barndom og som en del af vores samfund, at finde én skyldig og én der har ret. Dette har som oftest ingen effekt i forhold til at løse problematikken.

Jeg anbefaler derfor, at vi skal have mindre fokus på, hvem der gjorde hvad og hvorfor, og mere fokus på hvordan børnene har det, og hvad de gerne vil.

Tilbyd din hjælp

Vi kan som oftest se os selv give vores børns leg eller samtaler med hinanden opmærksomhed, når de kommer i konflikt.
Hvis vi bliver i eksemplet med Amanda og Alfred, kan det måske ske, at den ene vil afvise den anden. Det kan føles træls, nu hvor vi har givet Alfred en strategi, til at komme i kontakt med Amanda. Men det skal være i orden at sige fra og hjælpe Alfred med at være i afvisningen, ved blot at trøste ham. Hvis vi ser, at afvisningerne er et mønster, kan det være, at Amanda har nogle negative erfaringer som hun gerne vil undgå igen, selvom vi forældre synes, ”at de er lige gode om det.” Har Amanda negative erfaringer, som hun afviser hendes bror på baggrund af, kan vi med mild stemme spørge ind til, om hun er bange for, at de bliver sure på hinanden?

Jeg anbefaler, at vi tilbyder vores hjælp, når vores børn har konflikter, de ikke selv formår at løse, på hensigtsmæssig vis. Dette gælder både store og små.

Er de oppe og slås, må vi gerne stoppe dette ved at gå imellem dem: ”Stop med at slås. Jeg kan se, I er sure på hinanden. Kan jeg hjælpe jer? ”

Det er nemmere sagt end gjort, fordi vi også bliver revet med af vores følelser, når vi ser vores børn være uenige, men vi må forsøge at holde vores følelser i kontrol, for bedre at kunne hjælpe.

Når vi tilbyder vores hjælp, vil vi som oftest også ændre vores toneleje samt ansigtsudtryk og være mere indbydende, hvilket som regel altid har en positiv effekt på børnene.

Hjælp til at forstå hinanden og inddrag dem i at finde en løsning

I stedet for at finde den, der startede, kan man spørge: ”Blev I sure på hinanden, fordi I havde svært ved at blive enige?”

Tilbyd din hjælp og spørg dem hver især, hvad de gerne vil. Fx: ”Amanda hvad vil du gerne?” Gentag Amandas svar, så du sikrer, at Alfred har hørt det, uden du ”tvinger” ham til at høre, hvad Amanda siger. Spørg derefter Alfred om det samme, hvorefter hans svar også gentages. Du kan nu med fordel spørge dem, hvordan de kan finde en løsning. Hvis de ikke selv kommer med en løsning, er jeg sikker på, at du kan hjælpe dem på vej.

Det er min erfaring, at børn fra 3 årsalderen allerede er kompetente til at finde løsninger på, hvordan de kan komme videre fra konflikten.

Hvis den ene ikke er helt klar til at komme videre, fordi følelsen stadig fylder meget, kan du hjælpe barnet ved at acceptere dette og sige: ”Når du er klar igen, vil jeg gerne hjælpe dig tilbage i legen/samtalen.” Bliv tæt omkring barnet, men respektér dets grænser. Som oftest går der ikke længe, før barnet vender tilbage.

Slut altid af med at positivt bekræfte dem. Fx: ”Nu er du klar igen, så kan I igen legen sammen. Dejligt for jer at I fandt ud af det.”

De vigtigste pointer er:

  • Gør dine børn positivt opmærksom på hinanden
  • Tal om den anden søskende
  • Døm ikke deres konflikter – bevar roen, den smitter
  • Tilbyd den hjælp når der opstår konflikter
  • Hjælp dem til at forstå hinanden og inddrag dem i at finde en løsning
  • Hold fokus på alle de gange, de lykkes sammen

Vi, Dorte og jeg, håber, at det her indlæg har givet dig inspiration til dit forældreskab og at du bliver glad for at læse med på klummerne. Lad os endelig høre, om du kunne tænke dig flere af de her gæsteklummer med fokus på familielivet set fra en professionel vinkel? 

……………..

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.