0
Børn

3 sjove julegaverideer, som dit barn vil elske

Er der forskel på, hvad vi voksne synes er en god gaveidé og hvad børnene tiltrækkes af? Øh ja! Derfor har pigerne og jeg med glæde testet 3 stykker sjov legetøj, som helt klart hører ind under netop før-nævnte kategori. Mor har ikke høje forventninger – det har til gengæld børnene. Men lever det så op til forventninger eller fordomme?

Legetøjet fra EASY ser unægteligt sjovt ud ved første præsentation. Helt ærligt, en robot, der lægger neglelakken på, en hårmaskine, som kan lave dekorative snore i børnenes hår og hjemmelavede tatoveringer – det kræver ikke meget fantasi at forestille sig, hvad børnene kan få ud af den slags – hvis altså det virker! Som mor bliver jeg i udgangspunktet skeptisk, når jeg ser noget super pinkfarvet plastik, som skal kunne noget smart. Jeg kan ikke lade være at tænke, at der må være sammenhæng mellem pris og kvalitet – og derfor synes jeg også, det var sjovt at tage udfordringen op med de 3 produkter. At få eget syn på sagen så at sige.

Jeg skal nok afsløre, hvad vi i virkeligheden synes om de 3 forskellige stykker legetøj, men jeg synes, du skal se videoen her først. Det er nemlig i den, at du får et brugbart indblik i, hvordan legetøjet er at gå til, om det virker og om det er noget, som var sjovt for mor og børn, da det kom til stykket.

Jeg synes, det fremgår ret tydeligt af videoen, at vi har haft det sjovt med at prøve de 3 ting af. Favoritten må helt klart blive hårvikleren og tatoveringssættet. Hårvikleren, synes jeg personligt bedst om, men jeg har lagt restriktioner på, så pigerne ikke leger med den uden, jeg er i nærheden til at hjælpe, hvis de får brug for det. Jeg synes nu ikke, den virker usikker og vi har ikke en eneste gang oplevet at håret viklede sig med eller knudrede i den.

Jeg tror faktisk, den eneste af de 3, som jeg er lidt kølig overfor, må være neglelaksmaskinen. Jeg synes simpelthen, det er noget pjat, men når det er sagt, så er pigerne ret begejstrede for den, og de har allerede nu fået en del tid til at gå med at lage neglesalon, putte glitter på lakken og på bare at lege med funktionerne. Nogle gangen er det ikke muligt for voksne at definere, hvad der reelt er et hit hos ungerne, vel?

Hvem af jer kunne også se jer selv blive revet med på legen her? Jeg ser for mig, hvordan vennerne vil stå i kø for at få en tot i håret eller lave sin egen tatovering – den slags giver også mor-point jo, ha ha 

……………..

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.