0
Børn

Søskenderelationer for tvillinger

Hvordan er det lige med tvillinger og har de virkelig et særligt bånd? Her fortæller jeg om mine tvillingepigers relation og den måde, den har udviklet sig på fra de blev født til nu, hvor de er 8 år gamle.

For et par uger siden skrev Christina Drachmann, familievejleder, en klumme her på bloggen om at styrke søskenderelationen hos sine børn. Klummen var virkelig god læsning for mig og den fik mig til at tænke over mine egne børns relation til hinanden. De er jo tvillinger, og det har man typisk nogle klare billeder og forventninger omkring, og de forventninger har fra tid til anden også præget min indstilling eller forventning til mine piger.

Allerede da jeg var gravid og vidste, der ventede os et par tveæggede piger, begyndte lekturerne. Der er jo forsket i tvillinger og lige så meget, som man hører om et særligt bånd mellem tvillinger, hører man også om tveæggede af samme køn, som ikke umiddelbart bæres på ren kærlighed og tilknytning. Det gjorde mig bange, og de første 3 år brugte vi ikke ordet tvillinger i deres påhør. Vi insisterede på at man kaldte dem ved navn eller sagde “søster” i stedet for “tvillingesøster”. Jeg ville undgå sammenligningen i så høj grad, jeg nu kunne slippe afsted med det, og jeg ville sikre at de fik lov til at være sig selv. 

Sådan har mine tvillinger udviklet deres relation de første 8 år

Som babies var vi ikke i tvivl om, at børnene følte en naturlig ro ved at være nær hinanden. Det er nemt at forklare, hvis man tager udgangspunkt i at de er skabt side om side og føler en tryghed ved hinandens puls. Jeg var i en ren tvillinge-mødregruppe med 6 andre kvinder, og vi har ofte grint af, hvor crazy mange babyer vi egentlig havde samlet på én gang hver uge. Ikke desto mindre, så var der sjældent gråd, hvilket sikkert har at gøre med, at de altid havde deres naturlige Wingman til at skabe tryghed. 

Senere, da deres horisont udvidede sig, oplevede jeg ikke en speciel stor kærlighed pigerne imellem. Trygheden var den samme, men det virkede mere som et vilkår end en gave pigerne var bevidst om. De krammede for eksempel ikke hinanden med mindre vi sagde “giv din søster et kram”, og det kan jeg særligt huske, at jeg tænkte over. Det gjorde mig nervøs for deres relation, som jeg naturligt nok ønskede skulle blive god og søsterlig. Omvendt prøvede vi ikke at påtvinge dem noget.

Det var også i disse år, hvor de gik i børnehave, at de gik på hver sin stue. Det fik konfliktniveauet til at stige drastigt og samtidig gav det den ene af pigerne store indkøringsvanskeligheder, fordi der trods alt blev pillet ved hendes normalopfattelse og grundtryghed.

Pigerne sov i hver sin seng, men i samme værelse, helt til de skulle starte i skole. På det tidspunkt følte vi, at de skulle tilbydes muligheden for at “gå i boks”, ikke mindst med legekammerater, som vi altid har sørget for at de kunne have på besøg både fælles og hver for sig. Ikke lang tid skulle der gå, før de bad om en madras på gulvet ved den andens seng. De ville simpelthen gerne have lov til at sove sammen! Nok havde vi kun lige sat låget på malerspanden til værelse nummer 2, men efter 2 måneder på denne måde flyttede vi sengene ind i samme rum igen.

De startede i forårsfrit sammen, og efter den første måned gik det op for os, at de pludselig opførte sig som søstre – for første gang i deres liv måske. De passede på hinanden, legede hver for sig i fritten, men delte hverdagen med grin og samhørighed derhjemme. Vi oplever at deres relation aldrig haft det bedre, siden de fik ført deres hverdag sammen igen og fik lov at gå i klasse sammen. Der er almindelig søskendeskænderier, men langt fra det samme antal konflikter, som jeg hører andre søskende har. 

For nu et års tid siden spurgte de, om deres senge ikke kunne rykkes sammen, så de kunne sove i store seng, ligesom vi gør. Og sådan ligger landet altså – de sover i dobbeltseng, og de ligger og krammer, når de skal falde i søvn. Hvis den ene er ked af det og ikke kan sætte ord på hvorfor, så kan den anden typisk kaste lidt lys over, hvad der sidder i klemme. De er tvillinger – ikke enæggede med et magisk bånd, derimod tveæggede med et kærligt vilkår, som er en gave, dog en gave, som de endnu har til gode at få øjnene op for. De får lov at tage det for givet lige nu, og de har faktisk godt af den ressource, som de er for hinanden. 

Er der mon nogle af jer, som læser med, som også har tvillinger? Det kunne være sjovt at høre fra jer, hvordan I oplever tvillingeskabet – hvis du har lyst, så smid en kommentar herunder med din fortælling, som jeg vil glæde mig til at læse og dele med andre 

……………..

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

Du kunne også være interesseret i

1 kommentar

  • Reply
    Betina
    18. december 2018 kl 6:32

    Har tveægget tvillingepiger på 7 år og de er vist meget som dine. Går også i klasse sammen og har nåde fælles venner/interesser og hver deres. Jeg var også i tvillingemødregruppe – en gave.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.