0
Hårtips Skønhed

Alle mine favoritter samlet på et sted

Her tipper jeg om de, efter min mening, bedste produkter til håret. Masser af fokus på grønne ingredienser, fri for unødige dårlige ingredienser og så lige et par andre nyttige ting og sager.

Måske har du opdaget det? Jeg har for nylig lavet en webshop, hvor jeg egentlig blot havde tænkt mig at have mine strikkeopskrifter, familiekalendere med mere. Hvad skete der så for Dorte? Joh altså, eftersom jeg jo har et varelager qua min lille frisørsalon herhjemme, så tænkte jeg; “det er da egentlig tosset, at jeg ikke lige lægger nogle af bestsellerne ind i webshoppen også”.

Som tænkt, så gjort, så jeg har i et stykke tid nu været i gang med at lægge et udvalg fra mine varehylder ind på shoppen også. Det betyder, at jeg også er blevet sat op til at kunne sende med GLS og i det hele taget tjah… så er jeg altså blevet hende med en rigtig webshop. Det er skide hyggeligt, og jeg har allerede været i GLS-shoppen med de første forsendelser, yay!

Jeg vil gerne fremhæve et par af de ting, du kan finde på mine virtuelle butikshylder – det er nemlig en rimelig vel-kurateret samling af grønne produkter, som naturligvis er mine personlige favoritter alle sammen.

Grøn deo fra Real Purity og Volume Dust fra Pure Nan.

Deo’en er den første og eneste grønne deo, som jeg rent faktisk synes virker. Den har en let duft, som ikke udelukker hverken mænd eller kvinder fra målgruppen og den udmærker sig ved at være fri for aluminimum, som vi jo helst undgår alle sammen.

Volume dustbin er en ny favorit. Det er en ultra let og nærmest usynlig pudder, som også er fri for aluminium. Du trykker den let på maven for at frigive lidt pudder, som straks vil give en løftende volume-effekt i hovedbunden. Pudderen fungerer samtidig som en tørshampoo, der suger det første hovedbundsfedt til sig, sådan at du undgår klasket hår.

Kknekkhi hårelastikker – 5 stk for 100,- kr

Simpelthen de bedste hårelastikker, der findes. Og jeg elsker følelsen af at have fået min helt egen slikbutik med bland-selv-afdeling, ha ha. Elastikken er god, fordi den ikke knækker dit hår og så er den stærk med vævningerne af silke i forskellige farver.

Jeg har efterhånden ret mange farver, man kan vælge mellem, så den eneste udfordring er vel i virkeligheden at begrænse sig.

Strikkeopskrifter

Mine strikkeopskrifter ligger selvfølgelig også klar, og de downloades nemt, så de enten kan printes ud eller gemmes i iBooks på telefonen. Det er faktisk primært sådan jeg selv gemmer mine strikkeopskrifter.

Grønne hårprodukter og de bedste hårbørster

Nurturing Drops er virkelig en af salonens absolutte bestsellere. Det er en glansgivende, varmebeskyttende hårolie, som reducerer problemer med spaltninger. Den dufter INSANE i øvrigt – naturligvis med kun naturlige dufte.

Det er en lille flacon, men du bruger aldrig mere end en ærts størrelse, så den lever altså længe kan jeg garantere. Find Nurturing Drops fra Oway her.

Sidst men ikke mindst, så er det jo top aktuelt med min Familiekalender 2019, so du nemt printer ud, når du modtager den direkte i din indbakke. Jeg planlægger i øvrigt at vende tilbage med flere indlæg og videoer med fokus på den gode planlægning, værktøjer og tilgange. Kunne det være interessant for dig?

Jeg bruger disse dage på at lave regnskab – det skal jo ligesom gøres, øv bøv. Det gode ved det er at jeg kan drikke masser af kaffe og har godt selskab i katten, som ligger lige ved siden af mig. Hvordan ser dine første januardage mon ud? ♥

……………..

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.