0
Samfund

Må jeg ikke nok bare have lov at tage det for givet?

Nu kommer til at lyde som om, jeg ikke gider gøre en indsats for klimaet, men … wait for it! Læs med her, hvor jeg sætter nogle ting lidt på spidsen, når det handler om klimadebat, individuelle indsatser og samfundets inspirationskilder.

Der er en ting, jeg har tænkt en del på de senere år. Jeg har aldrig ikke interesseret mig for miljøet, men omvendt kan jeg mere og mere mærke, at jeg faktisk heller ikke gider bruge kræfter på at sætte mig grundigt ind i den viden, som det kræver, hvis jeg som individ skal vurdere, hvordan jeg gør en forskel. Forstå mig ret; det vil jeg gerne, men det føles som om, at vi nærmest er nødt til at være specialister alle sammen, og jeg tænker på, hvornår vi når dertil som samfund, hvor vi kan tage for givet, at de bedste og mest miljørigtige options bare er dem, som er taget i brug??

Jeg bemærker små ting i dagligdagen. For eksempel: Hvorfor har supermarkeder ikke for længst udskiftet plastikposerne i frugtafdelingen med dem, som kan komposteres? De findes jo! Tonsvis af den slags spørgsmål rammer mig jævnligt – og hver gang, så bliver jeg træt ved tanken om at skal være en del af den græsrodsbevægelse, som tager kampen op. Det vil jeg ikke – jeg vil bare gerne have, at det er i orden. Kender du det?

Jeg tror, det gik sådan rigtigt op for mig, hvor lang vej vi har ude i vores almindelige samfund, da jeg var på Roskilde Festival i sommers. Roskilde er nemlig som en lille landsby, hvor alle “politikerne” har løftet deres grønne ansvar. Arbejdet bag festivalen er båret af ildsjæle, som løfter planlægningsopgaven hvert år med et stort fokus på bæredygtighed og økologi, og det er der ufatteligt mange fede grunde til at reflektere lidt over. Vi må da som samfund kunne lære noget af netop dette billede:

Den almindelige festivalgænger behøver sådan set ikke gå specielt op i miljøet, så de kan bare feste, spise og eksistere med en vished om, at der er styr på, hvilket aftryk de efterlader kloden med.


Fokus på god mad med god samvittighed

Der ligger ufatteligt mange ansvarlige tiltag til grund for festivalen, men et af de helt store fokusområder er madboderne, som man ved står for 40% af det klimaaftryk, som festivalen efterlader hvert år.

Netop derfor stiller Roskilde nogle krav til restauratørerne, samtidig med at de går ind i uddannelsen af dem, som arbejder på madstederne. Man søger altså at flytte ved måden at lave mad på, sådan at madspildet mindskes ved at arbejde med bedre logistik og håndtering af råvarerne. Samtidig oplyser Roskilde Festivalen at der er 90% brug af økologiske råvarer i det brede udvalg af mad (både junk og super food). Jeg vil her nævne, at jeg blandt andet smagte på fritterede buffalo orme og en juice med blendede græshoppere!

De sidste 10 år har Roskilde endvidere gjort en stor madspildsindsats ved at indsamle de “spildte” råvarer, som er fine og holdbare, men blot ikke er kommet i produktion. Med det indsamlede produceres 5-7000 måltider, som uddeles til socialt udsatte.

Hvis man nu er typen, som naturlig ønsker at undersøde den slags, findes der endda en slags smileyordning, som hjælper én til at vælge de spisesteder, som er mest miljøvenlige. Til os andre, som bare vil have lov at tage for givet, at der er styr på nogle essentielle ting, så må jeg bare sige, at jeg er FAN! Og det er præcis det, jeg mener med min indledning – kan vi som samfund ikke lære noget helt vildt værdifuldt af “Roskilde Festival-landsby”? Det ville jeg ønske… ♥

……………..

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram


Du kunne også være interesseret i

3 Kommentarer

  • Reply
    Dorthe
    6. februar 2019 kl 20:24

    Præcis! Det er faktisk en af mine kæpheste, at det ikke skal være op til den enkelte. Det er som samfund, vi virkelig kan gøre en forskel. Og de, der sidder med ansvaret, skal ikke tørre ansvaret af på den enkelte. Og ja, Roskilde var praaagtfuld i sommer 😉

  • Reply
    Nanna Julie
    7. februar 2019 kl 21:44

    En tynd, klar plastpose, som dem i frugtafdelingen bliver stort set kun til lidt vand ved forbrænding (og vi bruger varmen i form af fjernvarme)… Problemet består i når poserne af en eller anden grund ikke ender på forbrændingen, men i naturen.
    De helt store syndere ift. plast i naturen er stater og samfund, hvor affaldet deponeres i naturen og/eller på lossepladser og ikke kommer på en forbrænding.
    Det betyder naturligvis ikke at vi ikke skal samle op efter os selv – selvfølgelig skal vi det! Og vi kan alle blive endnu bedre. Men tænker det stadig er meget vigtigt at lære børnene at ramme skraldespanden og hvorfor!

    • Reply
      Dorte Bak
      10. februar 2019 kl 11:50

      Jeg er helt enig, opdragelse er key – men jeg savner virkelig at der omkring vores samfund, ikke bare med plastikposer, bliver sat nogle regler, som tager sikkert højde for det mest væsentlige – at vi kan kalde os foregangsland. Jeg synes, det bliver utrolig sårbart, når enkeltpersoner behøver kunne argumentere og gå i debat omkring de enkelte ting. Jeg er bange for at det skaber en dyb kløft mellem dem, som brænder for det og dem, som opgiver og så bare sket ikke gør noget. Tænk hvis alle faktisk kunne passe sig selv velvidende, at alle kunne gøre det med en ganske ok samvittighed 🙂

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.