0
Bolig

Modig indretning med genbrugte Montana møbler

Det er fredag, hvilket vel nærmest er at betragte som en gave i sig selv, men her får du et tip, som jeg selv synes er temmelig fedt. Tak mig senere, men start lige med at se her, hvor jeg tipper om brugte Montanamøbler, som kan købes billigt og bringe din bolig lidt funky vibes.

Er der ting, jeg gerne ville slippe for i mit arbejdsliv? Øhhh ja, træerne vokser ikke ind i himlen, så selvom jeg knuselsker mit arbejdsliv og ikke vil bytte det med noget, så er der visse ting, jeg godt kunne være foruden. Mit hjemmekontor, som faktisk er mega hyggeligt, bliver kun brugt i perioder. Jeg flyder ligesom ret meget rundt – både sofaen, spisebordet og hjemmekontoret lægger ramme til mit skærmarbejde, ligesom jeg nogle gange rykker ud af huset for at sætte mig på en kaffebar.

For det meste passer det mig fint på denne måde, men når jeg for eksempel skal lave regnskab, som nogle gange er nødt til at strække sig over flere dage, så savner jeg ærligt talt et ordentligt kontor. Du ved sådan et, hvor printeren ikke står på gulvet, hvor man har arkivskabe med hængemapper, ringbind med orden og en opslagstavle til huskesedler og processer. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde ender der, men jeg drømmer om det, ligesom jeg virkelig godt kunne værdsætte et hæve-sænkebord!

Se også min video, hvor jeg giver mit hjemmekontor en makeover

Jeg fik et tip i går, og det er sgu et godt et, så nu giver jeg det videre! Hos Kontorzonen kan du købe brugte Montana møbler til en attraktiv pris. Mange af dem er i virkelig god stand, nogle er hvide, andre i træsorter, men der er også nogle orange og knald røde, som kan noget spændende i et hjem.

Jeg synes jo, det er synd og skam, hvis man ikke lige tænker lidt ud af boksen, når det drejer sig om klassiske møbler, som man bare ved er god kvalitet. Mange gange kan man finde på upcycling, som bringer møblet ind i vores tid, og hvis man har bare lidt fantasi (eller mod?) kan man slippe afsted med at bruge de retro kontormøbler på en virkelig funky måde i hjemmet. Har du svært ved at se det for dig, så skal man bare tage et kig forbi dygtige indretningsdamer som Cathdelichtenberg og Celinehallas for at blive inspireret.

Blandt de brugte møbler hos Kontorzonen finder du alle mulige slags Montana møbler! Der er både Montana reoler, et Montana højbord, Montana skuffebokse og en ret cool stålgrå Montanareol på hjul. Klik her for at se hele udvalget af Montana møbler hos Kontorzonen.

Jeg selv kunne godt tænke mig de orange skabe, men har overhovedet ikke pladsen til dem – tænker de ville være mega cool i børneværelserne, eventuelt med en støvet rosa væg bagved? Samtidig er de praktiske til både tøj, bøger og legetøj, så de vil være både børne- og teenagevenlige. Vi er faktisk så småt ved at tage hul på en renovering af børnenes værelser, så måske man bare lige skulle holde øje med dem her?

Nåh, det var lige et lille hurtigt fredagstip – håber I synes om det! Jeg vil smutte tilbage til min næsten-weekend-følelse. Klem fra Dorte ♥

……………..

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

Du kunne også være interesseret i

1 kommentar

  • Reply
    Mille
    12. januar 2019 kl 15:21

    Dér må jeg ind og lure 🙂

    Jeg synes, at det lyder som en fin plan med de orange med støvet rosa væg bagved.

    Vi har en svagt lyserød montanareol hængende i soveværelset, som jeg knuselsker. Jeg tænker, at den har ganske mange år i sig endnu (måske engang på sigt et børneværelse eller kontor), og hvis man en dag bliver træt af farven, så kan man jo altid fikse den på ny 😛

    God weekend!

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.