0
Bolig

Endelig indflytningsklar – det nye værelse

Hurra! Pigerne er rykket ind i det ene nye værelse, mens vi nu går igang med at støve og grisse i det andet. Her giver jeg et kig til de nye vinkler og fortæller nærmere om, hvad planen er – ikke mindst løfter jeg sløret for, hvordan mine 2 store piger går Kon Mari-vejen!

De har ikke fået så forfærdeligt mange ting med sig, men de er trods alt flyttet ind i det nye værelse. Indretningen forbliver midlertidig til det næste værelse også er klar til indflytning, fordi før forventer vi ikke at vide, hvem der skal sove hvor. Pt. sover pigerne sammen i dobbeltseng, og det lyder ikke som om, at de ønsker det anerledes lige foreløbig, hvilket er helt fint med mig.

Status på projektet er nu at jeg skal se at få købt en radiatorskjuler og nogle skabslåger til skunk-skabene, og så står den ellers på at tømning af det andet værelse, som vi altså går igang med at rive ned den kommende weekend. Jeg forventer ikke, at arbejdet derinde bliver lige så omfattende, da vi for eksempel nu har fået ordnet hovedtilførslen af el til førstesalen. Den nye væg står jo også klar, så jeg tænker faktisk mest, at vi skal have åbnet op til skunken for at kunne regne ud, hvor mange skabe der kan bygges ind, og så er det ellers bare med at få skubbet på med tømmer og maler.

Jeg går og venter på tid i kalenderen til at gøre det lidt mere hyggeligt for pigerne, og nu hvor alle stikkontakterne er blevet gjort færdige, så kan vi få flyttet tingene lidt mere ind i krogene og måske endda stille nogle hyggelige ting ind til dem. Det er en kunst i sig selv at holde igen med indretningstrangen, men det kan altså ikke betale sig at gå for meget igang, når nu vi om en måneds tid alligevel skal flytte rundt igen.

Jeg har indført tøserne i Kon Mari foldeteknik, så alt deres tøj ligger lige så fint og systematisk i kommoden. Hvor længe det holder vides ikke, og Guderne skal da vide, at jeg ikke forventer det holder evigt, men de kan faktisk se meningen med galskaben, fordi de kan overskue deres muligheder, når de hver morgen åbner skufferne. Er der mon nogen af jer, som har børn, der dyrker ordenligheden på den måde?

……………..

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

Du kunne også være interesseret i

2 Kommentarer

  • Reply
    Stephanie Koster
    10. april 2019 kl 8:10

    such al lovely room, wish i had one girl 😉

    Have a nice wednesday!

    • Reply
      Dorte Bak
      10. april 2019 kl 11:29

      Ha ha, I would find it so much easier to decorate a boys room – their toys are much cooler! Typical huh, always wanting the opposite <3

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.