0
Blogging

Når kollegaerne bor i Aarhus…

Hvad laver en flok bloggere, når de mødes på egen hånd? Her fortæller jeg lidt mere om, hvordan blog-arbejdet fungerer og i hvilken grad vi både er konkurrenter og kollegaer.

Tiden flyver, og det er allerede 2 uger siden, at jeg var på sviptur til Aarhus, hvor jeg mødtes med Louise,Sabina og Louise. Jeg har hele tiden villet fortælle lidt om, hvad vi egentlig laver, når vi bloggere mødes, fordi det altid udløser en del kommentarer og spørgsmål fra jer.

I denne ombæring lå der udelukkende til grund, at jeg over lang tid havde talt med Louise om at mødes i Aarhus for så at kunne sætte et par flere jyske bloggere ind i programmet. Det var meningen, at Mille skulle med også, men hun er pt. nødt til at bruge alle kræfter på at gøre deres hus indflytningsklar, så det må forhåbentlig blive en ny tur.

Konkurrenter eller kollegaer?

Det er jo sådan, at vi, der har valgt at leve helt eller delvist af at blogge, samtidig også er med til at tegne vilkårene for en helt ny faglighed i branchen. For bare 5 år siden levede man ikke på den måde af at blogge, og derfor er vi mange, som virkelig værdsætter muligheden for at netværke og erfaringsudveksle med hinanden.

Vi er kun lidt konkurrenter, og det er sjældent, at vi kæmper om de samme annoncører, hvilket jo hænger naturligt sammen med, at vi ikke på nogen måde har samme profil som bloggere. Fælles referencer, jo jo, men vi holder hver vores linje, som i mange tilfælde er det, en annoncør vælger ud fra. Det er ikke fordi vi sidder og sammenligner priser, faktisk ved jeg meget lidt om, hvilke priser de andre har, så snakken går langt mere på, hvordan man finder balancen mellem ubetalt og betalt tid, håndterer vores salg, værktøjer, kurser og i det hele taget hvordan vi husker at behandle det som det job, det nu engang er. Vi skal jo i udgangspunktet gøre det hele selv, da det er de færreste, som har mulighed for at ansætte, og det kræver altså til tiden lidt rigeligt forskellige kompetencer, he he.

Vi startede hjemme hos Sabina, som virkelig overraskede ved at have dækket op med det helt store morgenbord. Det var mega flot og hyggeligt, og vi endte med at hænge hos hende meget længere end planlagt. Jeg mødte her også den anden Louise, som jeg aldrig har mødt, og vi fik alle udvekslet masser af grin og erfaringer fra branchen.

Senere tog vi ind til Aarhus midtby og spiste en frokost på Salling Rooftop (shit et pænt sted altså, og jeg elskede min falafel-frokost). Efter et par obligatoriske billeder ude på gangbroen med glasgulv (åh skræk og rædsel) gik vi hver til sit, og jeg fandt et tog til København.

Jeg elsker, at jeg har fundet nogle piger i branchen, som ikke er bange for at udveksle erfaringer, fordi i sidste ende er den form for kollegaskab, som kun kan gavne vores branche i det store hele – og dermed kan gøre vores arbejde endnu sjovere

……………..

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

Du kunne også være interesseret i

2 Kommentarer

  • Reply
    Louise
    24. marts 2019 kl 19:16

    Dejligt skriv, Dorte. Jeg tror på, at man kommer meget længere ved at dele erfaringer. Det var sådan en hyggelig dag. Det må vi snart gøre igen❤️

    • Reply
      Dorte Bak
      24. marts 2019 kl 20:08

      Man skal ikke være bange for at dele lidt – jeg tror, man vinder mere end man taber og om ikke andet, har man det i hvert fald godt med sig selv ? er klar på en gentagelse

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.