0
DIY

Kreativ workshop med perler

Har du plads til en ny kreativ hobby, så har jeg her et godt bud! Jeg har kastet mig over perlebroderier og er helt bidt – her er lidt info til dig, som har spurgt ind til workshoppen.

Jeg lader sjældent noget stå i vejen for en kreativ udfordring, og for et par uger siden deltog jeg i en lille workshop med lettiske Malvine, som Nanna fra How To Do Fashion havde inviteret til København. Det er vist hendes 2. besøg her, og jeg havde virkelig glædet mig til at dykke ned i en fredag aften med perler og kvaster. Jeg fik lavet en sød kanin med brochenål på bagsiden, og så købte jeg et sæt med hjem, så jeg kunne lave en kat også. Allerede dagen efter var den færdig, og jeg havde gjort mig selv arbejdsløs som perlekreatør – øv!

Køb de færdige perlefigurer fra Malvine i hendes shop her

Jeg måtte hurtigt en tur i gemmerne for at se, hvad jeg havde liggende, og fandt nogle perler, filt og bomuldssnor, så jeg kunne gå igang med mine egne figurer også. Jeg forsøgte mig med lys filt og snor, men fandt hurtigt ud af, at det sket ikke bliver lige så godt, så nu holder jeg mig til sort filt med sort snor.

Det er foreløbig blevet til en fin enhjørning, som jeg tror, jeg skal alve nogle flere af, men… det er sket SLET ikke sjovt at lave skabelonerne, så jeg skal lige finde nogle tricks til at få det til at glide.

Sættene kan købes fra Malivines webshop, men hun skriver at man kun skal købe det, hvis man har været på workshop. Se mere info her

Jeg ved, at Malvine kommer og afholder kurser hos Nanna igen i september, hvor det vist også skulle være muligt at komme på et kursus for “øvede”. Jeg tror, jeg hopper ombord på endnu en workshop næste gang, eftersom jeg er blevet helt grebet af formen. Det kan virkelig noget fint det her med perler i forskellige retninger og størrelser – der opstår en virkelig fin tekstur, som jeg bliver helt enormt glad af at sidde og arbejde med.

Den største udfordring er vel, at jeg slet ikke har brug for alle de perlebrocher, ha ha. Det må jeg se, om jeg kan finde gode løsninger for

……………..

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

Du kunne også være interesseret i

3 Kommentarer

  • Reply
    Therese
    23. april 2019 kl 10:38

    De er så fine, de perlebroderier. Jeg har også kigget længe på dem, måske man skulle hoppe med på et kursus i efteråret 🙂

    • Reply
      Dorte Bak
      23. april 2019 kl 20:45

      Aj det kan jeg i hvert fald godt anbefale dig!

    • Reply
      Unknow
      24. april 2019 kl 14:23

      Ej hvor er de altså flotte dem må jeg prøve en gang jeg 😀

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.