0
Kvindeliv

Skruk eller skør?!

Er det for sent at overveje et barn mere? Jeg deler mine tanker og overvejelser om en efternøler, frygten for ikke at passe ind og overgangsalder.

I påsken havde vi besøg af min kusine og hendes lille familie. De har den sødeste dreng på lidt mere end 1 år. Jeg faldt pladask på halen over ham – sikke en charmetrold altså! Dernæst er der bedsteveninden, som har den smukkeste lille pige på 1,5 måned, som jeg har lyst til at hapse fra dem for at lege far, mor, børn med hende. Jeg er endnu engang skruk, en slags i hvert fald. Jeg skriver “igen”, fordi vi var der for 2 år siden, og dengang lukkede vi jo faktisk døren i for endeligt. Jeg er netop fyldt 41 år (og manden 45!), og jeg føler faktisk på alle måder, at det løb er kørt. Alligevel jager det i mig, at jeg stadig kan – og at vi jo faktisk laver nogle ret fantastiske børn.Jeg har tænkt en del over det her på det seneste, og jeg kan faktisk godt mærke, at det handler om noget andet end den egentlige lyst til at have 3 børn. I virkeligheden drejer det sig om, at jeg aldrig skal prøve at blive 2. gangsmor. At jeg ikke skal gøre mine børn til storesøstre, at jeg ikke får mulighed for at barsle med 1 baby på den måde som man nu gør, når man “kun” har 1, om amning, symbiose, at følge babys rytme og prøve at hvile mere i opgaven. Alle er overskrifter, som jo ville se helt og aldeles anerledes ud 2. gang, og som jeg i princippet er nysgerrig på at kende nogle svar på.

Hvad betyder alt det så? Jamen ikke så meget i virkeligheden. Jeg antager, at det blot er en naturlig fase at komme igennem, når man nærmer sig alderen, hvor døren vil lukke sig uanset, hvad man synes om det. Overgangsalderen kommer på et tidspunkt, og det som påvirker mig lige nu handler vist mest om, at jeg skal finde mit ståsted i hverken at være ung eller gammel. Stedet in between rummer mange fantastiske ting, store børn ikke mindst, men det er også nogle gange lidt skræmmende at føle sig “sat af holdet”. Altså holdet med alle dem, som lige er de der 5 år yngre og i fuld gang med at skabe (familie, forhold, hjem og minder). Det får mig til at føle mig mere som en “leverpostej-dame” end en inspirerende ligesindet, og selvom jeg godt ved, at det ikke er sandt, så er jeg jo nødt til at forholde mig til, at det er sådan, jeg føler. Så er jeg skruk? Nej, i virkeligheden er jeg ikke, jeg bliver bare mindet om, at jeg ikke kan være i den kasse længere, og at det kunne jeg måske godt tænke mig at være.

Jeg er klar over, det ikke er noget alle har lyst til at dele kommentarer omkring, men det ville være rart at høre fra jer andre, om I kan genkende lidt af det jeg skriver – passer det mon på dit sted i livet også?

……………..

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

Du kunne også være interesseret i

8 Kommentarer

  • Reply
    Mette Algot Olsen
    28. april 2019 kl 10:32

    Sødeste Dorte, det kan jeg faktisk godt relatere til…, jeg har mange af de samme følelser ligenu…, det har jeg ellers ikke haft tidligere, og når folk spurgte om vi skulle have flere var svaret definitivt Nej (det er det stadigvæk…) men følelserne har ændret sig. Jeg tror du har så meget ret i at man egentlig gerne vil høre til i den gruppe som er igang med at forme sin familie stadigvæk…, børnene bliver så store, og en lille klump vokser stille og roligt i maven…, om ganske få år skal vi måske tage afsked med den familie vi kender og føler os trygge i…, børnene flytter hjemmefra og skal stå på egen ben…, og vi føler os ikke rigtig gamle nok eller klar til at det skal ske😏
    Samtidig så er der også spørgsmålet omkring tvillinger…, selvom vi knuselsker vores piger til stjernerne…, så føler en lillebitte del af os, at vi er blevet lidt snydt for at nusse om en lille guldklump…at have overskuddet til at nyde det…, og ikke bare sætte det hele i system for at overleve…
    Jo…, jeg kan virkelig relatere til dine tanker og følelser🙏🏼

    • Reply
      Dorte Bak
      29. april 2019 kl 22:43

      Åhh ja, risikoen for et sæt tvillinger igen, den er der bestemt, ikke mindst jeres familie-gener taget i betragtning!

  • Reply
    Mia
    28. april 2019 kl 16:25

    Efternøler er det bedste. Jeg er selv en og har selv lige fået en – 9 år efter tvillinger. Og trangen/lysten til at have en barsel som ikke var “dobbelt op på alt” har været gennemgående. Har selfølgelig prøvet at have ét barn, men da var jeg 25 år og usikker. Så fik vi tvillinger 26 måneder efter og var lagt ned i flere år.
    Nu er det virkelig ren symbiose, følge babys rytme, ro på og masser af hjælp fra tre større søskende (specielt min store datter. Hun nærmer sig au pair standard!).
    Denne her barsel er som en meget dejlig lang ferie for éb baby er jo vand i forhold til det vi har været i gennem 😂 (men sig det ikke til et-barns forældrene)
    Jeg siger gør det! Man fortryder aldrig de børn man får – og min mand er altså 49 år.

    • Reply
      Dorte Bak
      29. april 2019 kl 22:41

      Søde Mia – jeg synes, du er helt fantastisk – ja nærmest et slags overmenneske! En del af mig forstår og er misundelig, og en anden tænker, det nok er meget godt, at jeg ikke står midt i det igen 😂 splittede følelser, det er hvad det er 😘

  • Reply
    Elizabeth
    2. maj 2019 kl 11:48

    Jeg kan et eller andet sted godt genkende det. Vi har også to, dog ikke tvillinger. Men det er drenge, og jeg har efterhånden fået bearbejdet det, at jeg måske aldrig bliver pigemor, sådan som jeg altid har drømt om og set mig selv blive en dag. En gang imellem kommer tanken dog… ‘det er jo ikke nødvendigvis for sent at prøve igen…’. Men så kommer jeg i tanker om at vi i så fald ville skulle i gang med at finde en større bil… et større hus… og ville måske skulle flytte længere væk, finde et nyt arbejde for at det skulle kunne lade sig gøre… og som om jeg ikke i forvejen har hænderne fulde nok med de to, jeg har i forvejen… Jeg er så småt ved at få gang i karrieren igen efter 2 barsler… jeg ville skulle starte forfra igen.

    Når det så er sagt, så tror jeg ikke at jeg ville fortryde det barn jeg ville få, også selv om det så igen ikke viste sig at blive en pige… Jeg og min mand er begge to vokset op med 2 søskende, så hvorfor skal vores drenge ikke også have en søskende mere? Så den er ikke *helt* lukket herfra endnu… meeeen, jeg nærmer mig også snart de 40 år, så deeet…

    • Reply
      Dorte Bak
      2. maj 2019 kl 21:35

      Uha det lyder som om der skal en ekstra til hos jer 😂😂 for mig er det noget andet, mere en slags nysgerrighed efter at vide, om jeg faktisk ville kunne nyde det mere, være lige der i nuet – men men… det er ikke alle spørgsmål, man skal finde svar på, og det her vælger jeg selv at “lave svaret til”, så jeg kan få fred med døren, der lukker 😘

      • Reply
        Elizabeth
        3. maj 2019 kl 12:21

        Haha, det lyder lidt sådan 😀 Min mand har sådan set lukket døren… men måske man liiiiige skulle se om man kunne lirke den åben igen…

        • Reply
          Dorte Bak
          4. maj 2019 kl 9:58

          Fordi det er det, vi kvinder gør – vi åbner den på klem, når manden tror den er lukket, he he 😉

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.