0
Børn Børnemode Hverdag & opdragelse

Børn og pligter – skal de føle sig taknemmelige eller tage os for givet?

Skal børn have lov til at tage os for givet, eller bliver de til nogle ulidelige forkælede børn af det? Her er mine tanker og overvejelser om, hvordan vores børn føler tryghed og taknemmelighed i en nogenlunde balance.

Man vil gerne have, at ens børn evner at føle og udtrykke taknemmelighed, ikke? Omvendt, så minder jeg ofte også mig selv om, at deres “tagen for givet” er et tydeligt udtryk for, at de har en tryg og velfungerende opvækst med mange privilegier, som jeg ikke selv havde som barn. Det er en balancegang – det der med at have børn, som ikke mangler noget, eller i hvert fald ikke mangler noget væsenligt, men også at de så forstår, hvor heldige de er. Ingen drømmer vel om møg-forkælede børn vel?! Hvordan balancerer I andre mon det emne her?

Hvilke pligter skal vi give vores børn?

Generelt synes jeg ærligt talt, at vi har godt styr på det herhjemme. Vi voksne taler løbende om, at vi ikke behøver bevare så højt et serviceniveau, og for et års tid siden indførte vi også sætningen “hvis man kan selv, skal man selv”. Det har været en fantastisk sætning, fordi den er nem for alle at forholde sig til, og hvis man samtidig skeler til nogle af de forskellige artikler, som skitserer, hvad der er realistisk at forvente af sit barn i en given alder, så er man allerede godt på vej til at give sine børn en stolthed, en gave og sig selv et velfortjent overskud. Se for eksempel denne artikel med konkrete eksempler på pligter, der passer til børn i alderen 3 år og opefter.

Barnet er gået i haven med katten, kjole fra Miniature* (modtaget i gave)
og de fedeste sko fra Hummel*

I går var pigerne og jeg ude at kigge på sko til den kommende sæson. De havde fået at vide, at vi bare skulle orientere os, men fordi vi endte i Magasin, hvor de tilbød 20% i dagens anledning, så endte det med, at der blev købt sko alligevel. Trunten her fik udpeget de sejeste sko fra Hummel*, som hun blev så lykkelig for, at hun senere på eftermiddagen udbrød:

“Aj mor, jeg føler virkelig at jeg bare skal give dig et eller andet, fordi jeg var så heldig at få de flotte sko… det er godt, det er mors dag i morgen så”

Hold nu kæft, jeg bliver stolt og glad helt ned i maven, når mine børn spontant og helt af sig selv kan udtrykke den slags taknemmelighed. Så er der sgu da noget, vi har gjort rigtigt, ha ha

……………..

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.