0
Glutenfri opskrifter Opskrifter

Den lækreste hummus med sødekartofler

Her får du den nemmeste og virkeligt smagfulde opskrift på hummus med søde kartofler, som giver både god smag, konsistens og farve.

Hummus er seriøst nemt at lave, smager fantastisk, er nærende og fuld af protein og så kan man lave så mange variationer. Her er min foretrukne hummus med søde kartofler, som smager pisse godt på en skive brød med spinatblade og andet grønt på toppen, men også som tilbehør til varme retter, på tortillas, rørt op i perlebyg eller blot som dip.

Opskriften nedenfor giver en stor bøtte, som opbevares på køl.

Opskrift på hummus med søde kartofler

Ingredienser

1 dåse kikærter i saltlage
1 lille fed hvidløg
ca 125 gram kogte sødekartofter
1 tsk salt
1 spsk tahin
1/4 tsk stødt spidskommen
3 spsk oliven olie
1/dl koldt vand
1,5 spsk citronsaft
1 tsk gurkemeje

Alle ingredienser blendes i en foodprocessor. Stop gerne undervejs, så du kan skrabe siderne ned og stop først når din humus er ensartet og blød. Du kan altid tilføje lidt mere vand eller olie, hvis du synes, din humus skal være mere løs i konsistensen – jeg laver den gerne lidt fast, da jeg elsker at have den som spread på madder eller som dip til grøntsager og kiks.

TIP! Tag 1 dl færdig humus fra og blend den med yderligere 1 dl olivenolie, så har du en fantastisk dressing, som kan bruges på salater, men også til at røre ris, perlebyg, bulgur og lignende op med.

Husk at du altid kan glæde mig ved at dele din brug af mine opskrifter – blog tag mig på Instagram @dortebak.dk eller brug hashtagget #deldinehverdagsrevolutioner, så får du det største like fra mig ♥

……………..

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.