0
Mit liv med arbejde

Lidt ord om min kommende bog

I dag tør jeg godt løfte sløret lidt mere for, hvad jeg skriver på. Jeg er gået igang med at forfatte mit livs første bog, og du må gerne høre lidt mere om, hvad den skal handle om.

Jeg synes ærligt talt, at det er lidt angstprovokerende at skrive det her, sådan sort på hvidt, men jeg er faktisk i fuld sving med min første bog, og det går ret godt fremad. Jeg ved ikke hvorfor, det er svært at melde ud om – måske jeg ikke helt tror på, at jeg rent faktisk bliver færdig med den? Måske jeg er nervøs for, hvordan I vil tage imod den? I hvert fald gør jeg mig utroligt umage og glæder mig til at få den færdig.

Min bog kommer til at handle om hverdagsrevolutioner – hvad ellers, ha ha?! Jeg har simpelthen fået så mange kommentarer, spørgsmål og komplimenter i årenes løb, når jeg har delt ud af planlægningstips, meal preps og hverdagsretter. Derfor er det også helt naturligt, at det skulle være det emne, som jeg skulle kaste mig over, når jeg skulle prikke hul på bylden og skrive mine første bog.

Kønt ser der ikke ud, når jeg går i udviklingsmode, men det er jo ligesom påkrævet, hvis man skal i mål

Jeg tænker, at det skal blive en samling af hofretter, basislager og serveringstips. Der bliver også et kapitel, som omhandler selve foreberedelserne og planlægningen – altså det grundlag, som gør din hverdag nemmere. Det er mit håb, at jeg med bogen kan få flere af jer i gang med en eller anden form for bevidst styring af hverdagens måltider, sådan at I oplever aflastning og større madglæde – eller måske så I magter at hive ungerne med i køkkenet, når hverdagsmaden skal laves.

Jeg er jo stadig i udviklingsfasen af min bog, så der er rent faktisk mulighed for at komme med inputs og forslag. Er der noget, som du især drømmer om at få foldet ud, når det handler om madplanlægning og hverdagsmad? Klem fra Dutte

………………

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.