0
Mode & shopping

På vej til bryllup

Det er ikke mange bryllupper, vi går til længere. Det var som om, at vi pludselig bare blevet så gamle, at folk omkring os enten er blevet gift eller har fravalgt brylluppet. Men i dag sker det! Vi skal til bryllup – sådan et rigtigt et, hvor der kommer mange gæster og man hopper i det pæne tøj. Vi kender ikke ret mange , men vi kender parret og jeg kender brudens søster og veninder, så det skal nok blive sjovt, rørende og smittende.

Chris, bruden, er en af de gode – altså på menneskekontoen, og jeg har været fjollet med hende siden første gang, jeg mødte hende for 20 år siden. Hun er lige så fynsk som jeg, og jeg elsker, at hun er landet i København også – vi fynboer må jo holde lidt sammen, he he.

På bøjlen hænger mit outfit klar. Eller i hvert fald er det den kjole, jeg regner med at tage på, men nu må vi se. Det er en super smuk H&M Conscious Exclusive og jeg overvejer mine string-sko fra Yvonne Koné, vintage øreklips i brændt brun (eller med blå kvaster??) og skrabet hår. Alt kan ændre sig i løbet af dagen, så du må tjekke ind på min story i løbet af eftermiddagen, hvis du vil se, hvad det ender med.

Nyd lørdagen, jeg ville jo egentlig bare dele begejstringen med dig over at jeg skal til bryllup. Kram fra Dorte

………………

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.