0
Danmark Rejser

Aldrig for sent at forelske sig i Roskilde Festival

Har du nogensinde været på Roskilde Festival, eller kunne du overveje det? Måske du var afsted i år? Her fortæller jeg om, hvad det er, der for mig gør festivalen helt særlig – også selvom jeg debuterede som 40-årig og troede, jeg var for gammel til den slags.

(Jeg deltog på dette års Roskilde Festival på baggrund af en invitation fra deres madpresse-afdeling)

Da jeg låste mig ind kl 5.13 lørdag morgen svor jeg, at jeg ikke ville gøre det igen. Jeg var fuld, havde uro i kroppen og kunne ikke sove ordentligt. Alligevel fandt jeg mit gode humør frem, da mine børn kom ind ad døren kl. 11 og heldigvis var de både forstående og nysgerrige på at høre om mine oplevelser. De elsker at se Instagram Stories med mig, så jeg kunne vise dem koncertglimt og festligheder (og et billede af deres far, hvilket de blev helt excited over). Det endte med en fælles-lur på sofaen, krammeri og efter sådan en omgang full blown hygge, var de fulde af begejstring over deres soveaftale hos en klassekammerat. Jeg tog simpelthen afsted igen – jeg kunne ikke holde ud at gå glip af det sidste, så efter endnu en lur og en halv pose chips var jeg klar, eller næsten. Denne gang i bil, ædru of course, og kun for at få det sidste stemning og koncert med til mindearkivet.

Det er lige præcis det her, som gør Roskilde særlig. Man vil bare helst ikke gå glip af noget. På alle måder er festivalen én stor plads fuld af fællesskab, rummelighed og kærlighed. Alle er glade – jeg så ikke en eneste sur eller ked-af-det-person. Kun glade ansigter, fremmede der uddelte kram, delte musik-begejstring og passede på hinanden. Jeg elsker ELSKER Roskilde Festival, og jeg har på fornemmelsen, at der ikke er nogen vej tilbage for mig …

Hvorfor bliver jeg inviteret med?

Jeg er så ufatteligt heldig, at jeg for 2. år i træk blev inviteret med for at dække festivalens indsats på mad- og miljø-området. Jeg har jo allerede skrevet en del om det, og jeg har også delt en hel del på Instagram, hvor jeg nu har valgt at lave et højdepunkt, så man kan se mine stories i længere tid. Højdepunktet finder du under mit profilnavn, og det hedder RF19.

Men hvad kan den mad så? Den kan en del, og faktisk er der adskillige boder, som simpelthen serverer mad, som man bliver besat af. Jeg selv har 2 klare favoritter, som jeg har længtes efter hver gang sulten melder sig. Først og fremmest de sygt lækre lobster rolls fra Hooked

… dernæst en vanvittig wrap fra Mahala Reffen, som simpelthen smager som friturestegt butterdej (eller croissant, som Camilla udbrød). Jeg spiste den veganske udgave med humus, kål og andre grøntsager og som du selv kan se nedenfor, er den et monster af madlykke

Danica jublede vist over en meget rost portion moules frites, som flere var oppe at ringe over. Kan du lide muslinger mon?

Roskilde står for mange ting; fællesskab, næstekærlighed, miljøbevidsthed, meget mere. Festivalen bygger på frivillige kræfter, på foreningsfællesskaber, som giver til festivalen og bliver støttet den anden vej. Diverse NGO’er står på sidelinjen og sikrer, at intet går til spilde, men i stedet når ud til dem i vores samfund, som mangler. Og festivalen leder leverandører og producenter i en økologisk retning og en bevidst måde at håndtere madvarer på. Det gør de med alle mulige forskellige tilbud og indsatser:

  • Et beregningssystem, som påviser restauranten, hvilket klimafttryk retten har
  • Hele festivalen oppeholder 90% økologi, så selv papvinen, (roséen smager i øvrigt glimrende) er økologisk
  • Et samarbejde med Tuborg fik for nogle år siden bryggeriet til at produceret RÅ, som startede ud som en festival-bryg kun til Roskilde, men blev så populær, at den sidenhen er landet i handlen. I år introducerede de Tuborg Orange (en fantastisk lækker og frisk øl), som var til festivalen alene. Måske vi er heldige også at finde den ude i handlen på et tidspunkt
  • Der laves måltider ud af de rester, som kan bruges fra madproduktionen, som sendes ud til socialt udsatte
  • På pladsen kører et cyklende folkekøkken rundt og hover campisterne over for at lave mad, ligesom der er et tiltag, som hedder pimp my tin, hvor man kan gøre lidt ekstra ud af sin dåsemad
  • Drikkevarer serveres i genbrugskopper, der er lavet af en særlig plast, som kan klare rejsen gennem mange vaskninger. Der er selvfølgelig pant på dem, men når man afleverer dem ryger de i en 13,5 m lang opvasker som uden afspændingsmiddel vasker 9.000 kopper i timen, som så formidles ud til alle udskænkningsstederne for at blive anvendt igen

Sidst, men ikke mindst, så hørte jeg selvfølgelig musik. Programmet var ikke helt så godt for mig, som det var sidste år, og nogle gange misser man også koncerter, som man egentlig gerne ville have hørt. MØ var fantastisk, det samme gælder for Janelle Monae (omg!). Robyn, The Cure og Empire of the Sun gjorde det også godt, dog fin jeg ikke den er Orange Feeling, som man vel altid jagter lidt. Jeg ville ønske, jeg havde hørt Søren Huss, Jungle og Barselona, men det faldt altså ikke lige i hak.

Nu vil jeg se fremad til vores familieferie, som starter på fredag, og så vil jeg lægge alle Roskildeminderne i banken og leve længe på dem

………………

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

Danica gør klar til en picnic under et stort træ, som gav en smule ly for regnen. Maden havde vi lavet med det cyklende Folkekøkken, som bl.a. havde en super lækker sommergryde, der varmede godt i det kølige vejr
At stå bag ved Orange scene ♥
Mit crew, Danica og Camilla
De søde damer fra Love Copenhagen

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.