0
Mode & shopping

Bæltetasken, som I alle spørger til

links

Søger du en praktisk lille taske til ferier og små ture, og en, der kan rumme telefon, powerbank og et par kreditkort, så er her en anbefaling direkte fra festival-Dorte.

Der er én ting, jeg er blevet spurgt aller mest om den seneste uge, og det er hvor min bæltetaske er fra. Det hurtige svar, det er &other Stories*. Online har de den i brun læder, mens jeg kun fandt den i sort læder i butikken, så hav det i baghovedet, hvis du overvejer at købe en af dem.

Jeg valgte at købe den, da jeg blev inviteret på Roskilde Festival. Jeg kunne godt regne ud, at et net ville blive irriterende at slæbe rundt på, og jeg har det altid lidt stramt med bare at have min telefon og kreditkort i en lomme. Samtidig ved jeg jo, hvor hyppigt jeg trods alt hiver telefonen frem, da den jo også er mit kamera, så jeg forestillede mig, hvor fint og trygt det ville være med bæltetasken lige der, hvor jeg har mine hænder og arme mest. Jeg fik ret!

Tasken har været min bedste ven på festival, og jeg er sikker på, at jeg bliver mindst lige så glad for at have den med til Thailand, hvor jeg også skal gå en del rundt med min telefon ved hånden. Der er lige præcis plads til min tlf (jeg har en iPhone XR, som er rimelig stor), samt en power bank* med lidt ledning og så selvfølgelig nogle kreditkort.

Der findes flere varianter af power banks fra Ideal of Sweden*, som giver flere opladninger, når den er fuld. En power bank er jo sædvanligvis ikke noget, man synes er specielt lækkert at gå rundt og vise frem, men den her har et cool design og den føles som en lille telefon, så det er helt ideelt til min lille bæltetaske fra &other Stories*, når vi er på farten.

Jeg har i øvrigt også haft bæltetasken på skrå over skulderen et par gange, så den mulighed er det bestemt også.

Mere er der vist ikke at berette om den sag, men hvis du har kigget med lidt ekstra lange øjne efter min, så er den altså inden for overskuelig rækkevidde og ikke voldsomt dyr

………………

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.