0
Rejser

Pakketips og panikstemning før afrejse

links

For fanden altså. Jeg hader virkelig de der sidste dage før man skal rejse – og jeg bliver dårligere og dårligere til at være i dem, efterhånden som jeg er blevet ældre. Det er som om, jeg pludselig hellere vil blive hjemme, hvor der er trygt og rart og hvor jeg kan bage i mit eget køkken og har adgang til alt mit garn. Jeg tænker katastrofetanker og stresser over pakningen, og kan faktisk slet ikke se forbi det punkt. MEN… jeg ved også, at så snart vi er tjekket ind i lufthavnen, så er jeg alligevel klar, og når først vi står med fødderne plantet på ny, spændende jord, så tænker jeg helt omvendt, “hvorfor gør vi ikke det her endnu mere?!” Skizzo much?! ha ha.

Vi kom afsted, og det var alligevel som om, der var overskud, da vi gik i seng dagen før. Jeg troede, jeg manglede en masse, men det var slet ikke tilfældet. Det er måske mest af alt et symptom på, at jeg har haft lidt for travlt i dagene op til afrejse. De sidste kunder, de sidste webshop-ordrer, pakning, tøjvask og oprydning i huset. Pyhh!

Jeg har i et par måneder taget solvitaminer nu. Jeg fik dem i en goodiebag til pressedagene, og tænkte det lød som en god ide at forberede hudens celler og beskytte dem ekstra mod solen. Dem jeg tager er fra Beauty Bear*, men der findes flere typer fra flere brands. Det primære for mig er at jeg ikke skal sluge piller, men i stedet for tygge en vingummi – det kan jeg finde ud af, ha ha. Det er svært at vurdere, om og hvordan de virker, men de smager godt, så det skader jo ikke at have gjort det!

Til underholdning på fly og til resten af ferien, har jeg lånt nogle lydbøger på e-reolen. Jeg har aldrig været den store bogorm, men lydbøger og podcasts er jeg åben overfor. Børnene har fået downloadet serier og film på Netflix og så har jeg selvfølgelig strikketøj med. Jeg købte også nogle børne-kryds og tværs og andre opgaver til vores alle sammens fornøjelse.

At pakke på en eftertænksom måde kan mere eller mindre redde en hel ferie, så husk at se mine guides Sådan undgår du krøllet tøj på ferien og Sådan pakker du let til rejsen

Den lille boks med smykker og hår-gejl er fra Muji. Den er skide smart, fordi du selv tilpasser rumdelerne, så den lige præcis passer til alt dit dimseri.

Nåh, vi skal lige lande i den nye tidszone her i Bangkok, men mon ikke, jeg tjekker ind igen snart med lidt rejse-hyggeri?! Husk at du kan følge vores oplevelser på Instagram også – @dortebak.dk. Klem fra os alle i Bangkok

………………

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

Du kunne også være interesseret i

2 Kommentarer

  • Reply
    Stine
    2. august 2019 kl 19:47

    Hej Dorte
    Tak for en skøn blog – jeg nyder at følge dig 🙂
    Vil du mon på et tidspunkt lave et indlæg om anbefalelsesværdige lydbøger og podcasts? Måske nogle af dem, du har lyttet til på vej til Thailand 😉
    Bedste hilsner fra Stine

    • Reply
      Dorte Bak
      3. august 2019 kl 9:13

      Selv tak Stine – det ville jeg gerne, men sandheden er at jeg selv er ved at finde ud af om det auditive medie fungerer for mig. Jeg er slet ikke den store lytter eller læser for den sags skyld, så jeg føler ikke, jeg kan give noget videre desværre. Det jeg fik hentet til ferien fik jeg ikke lyttet til – hver gang jeg startede, endte jeg med at slukke igen. Måske det bare ikke er mig 😬

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.