0
Hverdagsmad Madplan Planlægning

5 børnevenlige opskrifter, der redder hverdagen

links

Skal du hjælpes igang med hverdagen her efter ferien, så start med at se nærmere på de her 5 børnevenlige opskrifter på hverdagsmad og bliv guidet til en simpel måde at lave madplan på.

Pyha, der er gået lidt jetlag-stemning i den herhjemme, men så er det altså godt at starte med at få styr på hverdags-madplanen. Er der noget, som redder hverdagen og humøret, så er det at vide, der er nul stress omkring aftensmaden.

Når jeg kommer hjem fra ferie starter jeg faktisk altid med at fylde køleskabet op. Jeg laver som regel en mini-madplan for de kommende par dage, hvor jeg holder det simpelt (og dansk! Man har vel savnet en hotdog eller en god gammeldags rugbrødsmad, ikke?!). Jeg får også kigget i fryserens skuffer for at se, hvad vi har liggende, og med udgangspunkt i mine gode gamle madplans-tricks (video), så får jeg altså brugt min genvundne motivation til at komme godt fra start med hverdags-logistikken.

Køb en super anvendelig madplans-hjælper her*

Det er længe siden, jeg har delt favoritter fra bloggens opskrifts-arkiv, så her får du simpelthen lige 5 favoritter, som er smagfuld hverdagsmad for børnefamilier:

Boller i karry med et sundt twist

Boller i karry er og bliver en favorit herhjemme – vi elsker det simpelthen alle sammen. Se min opskrift en lidt sundere udgave af Boller i Karry.

Bland selv bowls med thai-dressing, kylling og nudler

Det ligner måske ikke en børnevenlig ret, men ved at stille tingene seperat på bordet, kan børnene selv blande eller putte seperat på deres tallerken, hvad de har lyst til. Ikke ret meget anerleders end eksempelvis pitabrød. Jeg elsker thai dressingen, som simpelthen gør ethvert salatblad til en særlig oplevelse. Mums.

Find guides og inspiration til madplanlægning og meal preps her

Lady og Vagabondens kødboller i tomatsauce

Findes der børn, som ikke elsker pasta med kødboller i tomatsauce? Her er i hvert fald en mega god opskrift på den populære ret kendt fra Lady & Vagabonden.

Ravioli med citron og pinjekerner

Jeg kan vel næppe kalde det en opskrift, men det er en ret, som er fuld af god smag, og som virkelig redder dig på målstregen, hvis din dag har været for travl. Ravioli med citron og pinjekerner er en af mine personlige favoritter!

Cremet blomkålssupper med spicy tilbehør

Min ene datters absolutte favorit er denne blomkålssuppe, som hun jævnligt spørger til. Den er også virkelig god og endda budgetvenlig at lave, og så bliver man mæt på en utrolig behagelig måde. Opskriften på blomkålssuppe med spicy crunch finder du her.

Jeg håber, du har glæde af mine opskrifter og jeg bliver faktisk mega stolt og glad, når du lige deler med mig, hvilke opskrifter, du benytter. Tag mig derfor gerne, hvis du deler resulatet på Instagram – så gør du en lille dame mega glad

………………

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.