0
Kvindeliv

Jeg starter på noget nyt i dag…

Jeg teasede lidt i går på Story, hvor jeg spurgte, hvad I tror, jeg skal til at gå til. I længere tid har jeg nemlig delt min begejstring med bl.a. mine kunder, som ofte er kommet til at grine (kærligt) eller nærmest få kaffen galt i halsen. I min verden er der slet ikke noget odiøst ved mit valg, men jeg kan godt se for mange andre, at det er specielt.

Jeg begynder i dag til violin. Jeg har haft det på min bucket list i ret mange år, men timingen er først rigtig for mig nu, synes jeg. Måske kan du huske min “100 ting i 2019”-liste fra min Bullet Journal, og violin er et af punkterne, så det føles bare rigtig godt og selvplejende at endelig gå igang.

Derfor vælger jeg at gå til violin

Jeg spillede violin som barn, og jeg elskede det. Faktisk tænker jeg tilbage på det som mit livs første ægte succes-oplevelse. Mange ting kunne jeg finde ud af eller have det sjovt med, men violinen var næsten en fysisk forlængelse af min krop, et instrument jeg virkelig connectede med og jeg kunne endda spille på det. Jeg stoppede af grunde, som giver mega god mening i retrospekt, fordi det var en ret intimiderende oplevelse at modtage ene-undervisning af en voksen mand, når man selv er et lille barn. Ikke at min underviser var andet end rar og kompetent, men det var alligevel et rum, jeg havde svært ved at være i dengang.

Jeg husker, at han prøvede at tale mig fra at stoppe, og fortalte mig, at jeg kunne nå steder hen med mit spil, hvis jeg fortsatte… slutteligt sagde han “du skal vide, at du til enhver tid må vende tilbage, og det håber jeg, at du gør”.

Så hvad kan jeg i dag? Ikke en dyt, og jeg er faktisk en anelse nervøs for at stryge buen over strengene. Der findes ingen diskret måde at spille violin på. Instrumentet har lyd, så man skal turde bare springe ud i det, men jeg tror at netop det, kan lære mig nogle ting, som er gode for mig at få genopfrisket her i mine voksne år. Mest glæder jeg mig, og jeg har været tilmeldt siden foråret, så jeg har haft en rum tid til at vænne mig til tanken.

Jeg skal nok vende tilbage med en status på et tidspunkt, men violinspillet er noget, jeg mest gør for mig selv. En privat, kærlig mig-gerning, så jeg gør mig ingen forestillinger om, at jeg skal spille for andre, he he. Har du en helt særlig hobby også, eller kunne du komme i tanker om en ting, som du på lignende vis kunne glæde dig selv med?

………………

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

Du kunne også være interesseret i

2 Kommentarer

  • Reply
    Elizabeth
    11. september 2019 kl 15:23

    Åh, hvor er det fedt, Dorte!

    Jeg nåede også at spille violin i ca 3 år som barn, ca fra 7-10. Jeg husker at grunden til, at jeg valgte lige præcis det instrument, var fordi jeg havde hørt (eller overbevist mig selv om,) at violin var det sværeste instrument i verden. Jeg beundrer det barn, jeg var engang, der ikke var bange for store ambitioner.

    Jeg stoppede, fordi violinlæreren pludselig bare stoppede med at komme. Aner ikke hvad der var sket med ham, men det gav et naturligt stop for min karriere, da det så blev sommerferie og der var andre interesser, der trak.

    Jeg havde ikke tænkt over at genoplive den interesse, men når nu jeg ser dig gøre det, tænker jeg: hvorfor ikke?

    Indrømmet – tanken har strejfet mig, at jeg måske var så dårlig, at jeg endte med at skræmme min lærer væk 🙈

    Men måske jeg skulle pudse min børneviolin af fra loftet, og lade det komme på prøve 😏

    • Reply
      Dorte Bak
      13. september 2019 kl 16:27

      Aj det skulle du da SÅ meget prøve, hvis lysten er der. Jeg er i hvert fald forbavset over, hvor nemt det kommer tilbage til mig og hvor GLAD det gør mig 🙂

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.