0
Strik

En lille kløver hue er på trapperne

I min nære familie kommer der en lille ny til vinter, og det har sendt mig fluks i baby-strikke-himlen. Der er bare noget hyggeligt og tilgængeligt ved de små størrelser, og i længere tid har jeg faktisk gået med billedet af en lille hue med kløver-mønster i tankerne. I skrivende stund mangler jeg faktisk kun udregningerne til den sidste størrelse, og så er opskriften klar til at komme til salg.

Den lille kløver hue strikkes i Merci fra Filcolana og den tager virkelig ikke lang tid at få færdig. Der er til mere end 1 hue i et enkelt nøgle garn, så man kan være en super-bedste eller super-tante, der strikker flere størrelser til barselsgaven endda.

Jeg regner med at have opskriften online senest den kommende weekend, så hold øje med strikkeopskrifterne i webshoppen, hvis den lille hue har vakt din interesse.

Hvad jeg i øvrigt arbejder på er ikke småting. Der er tanker om et avanceret babytæppe, jeg skal stadig have filet en smule på opskriften til Simpel Sommer Tee og så er jeg gået i gang med en ufattelig lækker cardigan i det samme garn, som den gule udgave af Chunky Drømmesweater.

Er der mon andre end mig, som har lidt for mange ting på pindene på en gang? Jeg tænker, at så længe vi hygger med det og ikke stresser, så gør det vel ikke noget?!

………………

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.