0
Bedre arbejdsliv Blogging

Sådan bevarer jeg motivationen, når den svigter mig

Reklame: Smykker sponsoreret af Jane Kønig*
links

I dag har jeg lyst til at dele nogle tanker omkring min branche, om konkurrencen mellem de konkurrenter og kollegaer vi er, om at miste motivationen og forsøge at finde sit ståsted i en branche, der på nogle måder bevæger sig ud på et skråplan, hvor man etisk mister grebet om sin egen plads i spillet.

Falske følgere, robot-likes og data-opsamling. Pyha det er altså blevet noget helt andet at være blogger, end det var, da jeg startede for mere end 8 år siden. På mange måder er det en god udvikling. Det er rart, at der skelnes mellem dem, som er professionelle og arbejder dygtigt og seriøst med deres medier versus dem, som ikke gør. Det er også dejligt, at vi efterhånden er bredt anerkendt og accepteret blandt vores historisk ældre kollegaer fra print-branchen. Men der følger en masse møg med også, når en græsrodsbranche baner sig vej til forhandlingsbordet. Vi har handlet i blinde for at få erfaring, ikke med onde eller forkerte hensigter, men bare uvidende. Samtidig kommer der hele tiden nye profiler til, som pludselig har et antal følgere der gør dem attraktive for brands og bureauer. Nye, som igen mangler indsigt i regler, love og best practise. Influencere, som i princippet kan udnyttes groft (jeg siger her, at det i en vis grad sker, men selvfølgelig ikke, at det er min gængse opfattelse). Som influens og blogger står vi i princippet helt ubeskyttede, uden en redaktør, der tager ansvaret, og fordi mange starter på hobbyplan, betyder det også, at mange ikke kender lovgivningen på området, eller overhovedet tænker på den.

Læs også Katja Moikjærs blogindlæg om hvordan PR-bureauer nyder godt af profiler med falske følgere

For det meste elsker jeg virkelig det her job og de muligheder, jeg nyder godt af, men jeg bliver også demotiveret ind imellem. Ikke mindst frustrerer det mig, at der åbenlyst er nogle (bestemt ikke alle!), der køber sig til likes og følgere.

Faktisk viser det sig at være så udbredt at en undersøgelse peger på at 47% af influenter snyder sig til de tal, som videregives til potentielle samarbejdspartnere. Læs mere på Politiken.

Kunne jeg tage skyklapper på og være ligeglad? Tjoh måske, men sandheden er jo, at det forvrænger hele min virkelighed. Én ting er jo at jeg sammenlignes med branchens øvrige influenter talmæssigt, men der sker desværre også det, at mange annoncører mister tilliden til os som medie, alle over én kam. Dels fordi historierne spredes, men også fordi deres oplevelse af værdi for samarbejdet kan fremstå mangelfuldt, fordi de jo i grunden er blevet lovet noget, som ikke er ægte. Det smitter af på os alle sammen, og derfor bliver jeg nogle gange utroligt introvert i mit arbejde som blogger, fordi det svækker min motivation. Det tænker jeg egentlig godt, at de fleste kan forholde sig til?!

Det med de falske følgere er relativt nemt at få øje på, hvis man arbejder med sociale medier. Alligevel lader det til at rigtig magne slipper afsted med det og stadig høster betalte opgaver på baggrund af deres tal. Faktum er, at det er ulovligt i forhold til kommercielle samarbejder at angive forkerte tal, og det gælder uanset om du køber likes og følgere, eller om du er med en comment pod, hvor det er aftalt at en gruppe lægger kommentarer hos hinanden. Det er ikke ægte engagement, og det fører altså annoncører bag lyset, fordi de tror, de når ud til en bestemt målgruppe. Det er ikke min kamp, det føler jeg i hvert fald ikke, men jeg bliver påvirket på både mit humør, men også i den sammenligning der sker mellem mig og disse profiler. Periodisk tager jeg altså skyklapper på og passer mig selv, fordi jeg ikke magter at se på cowboy’deriet, og omvendt føler jeg mig ramt på moralen, når reglerne ikke overholdes. Vigtigst af alt, så forsøger jeg virkelig bare at være tro mod mig selv, mine mål og min arbejdsmoral.

Sådan finder jeg tilbage til motivationen

Alle kan vi miste energien og motivationen fra tid til anden. Uanset hvor meget vi elsker vores job eller hvad vi arbejder med. Og selvom vi virkelig gerne vil nå målet, så skal vi alle restituere ind imellem. Vi har derfor alle bedst gevinst af, at spørge os selv, hvordan vi finder tilbage til motivationen, når den forlader os.

Jeg selv har lært at vide om mig selv, at jeg 2 faste tidspunkter om året bliver introvert og gentænker mine prioriteringer på både job- og familiefronten. For mig hænger det uundgåeligt sammen! Typisk starter jeg en proces op i løbet af november/december, som primært går på min business, mens jeg i sommerferien altid får tænkt og mærket efter, hvilket som regel giver et boost til arbejdsenergien. I perioder piller jeg simpelthen ekstra meget i egen navle, simpelthen for at beskytte mig selv fra sammenligning med andre, unødig frustration og yderligere demotivation.

I disse perioder gør jeg følgende for at komme tilbage på det motiverede spor:

  • Planlægger hvor jeg vil hen med mit arbejde på den korte bane og den lange bane
  • Lægger en kortsigtet plan med arbejdsopgaver og mål, der kan hakkes af de kommende dage og uger
  • Gør ekstra meget ud af at holde mig til listerne, hakke af og fejre de opnåede mål og opgaver

Som du ved barsler jeg med nogle nye, spændende ting, herunder min e-bog, som nærmer sig sin slutning (yay). Det betyder dels, at jeg bruger mere tid på egen hånd, end i andre perioder. Jeg har brug for koncentrationstiden, men jeg har virkelig også brug for at tro på mig selv for at nå i mål med det sidste af bogen. Jeg kan hurtigt begynde at sammenligne mig med andre, og det er en negativ tidsrøver, som jeg virkelig forsøger at undgå.

Jeg har været meget i tvivl om, hvorvidt det her indlæg skulle deles. Jeg bryder mig ikke om at pege fingre, og selvom jeg heller ikke decideret peger på nogen, så ved jeg jo godt, at nogen vil føle sig ramt. Jeg gør det ikke for at skabe drama, men fordi jeg virkelig elsker mit arbejde og min branche. Jeg ønsker sådan, at vores hårde slid og umage kan få lov til at høste den fortjente anerkendelse i stedet for at vi skal drukne i fordomme og antagelser.

Jeg synes i øvrigt, at Snegcille rammer den spot on i det her indlæg, hvor hun netop fortæller, hvordan sammenligningen kan æde ens drive. Godt hun er retur ved tasterne – jeg ville savne hendes fine tankespind, hvis hun forsvandt

………………

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.