0
Hverdagsmad

Status på bogskriveriet

Alene det at flashe forsiden her i dag, er lidt af en milepæl for mig. Jeg er i disse dage igang med at lægge sidste hånd på e-bogen, som altså er en guide til at blive en haj til at strukturere din hverdagsmad og praktikken omkring den. I bogen deler jeg mine aller bedste opskrifter til god hverdagsmad, alle sammen holdt på et niveau, som ikke kræver kokke-skills. Foruden det fokuserer jeg på hvilke planlægningsmetoder man kan tage i brug alt efter hvilken type man er, og jeg vil mene, at selv den mest spontane struktur-nægter vil kunne gribe en bold eller to fra bogen.

I hvert fald; den udkommer om en måneds tid, så jeg kan mærke sommerfuglene begynde at flakse i maven. Skriv dig op til mit nyhedsbrev for at modtage direkte besked, når bogen udkommer – hvem ved, måske der ligefrem bliver et intro-tilbud til alle abbonenter af nyhedsbrevet, blink blink 😉

Lidt om processen med at skrive min første bog

Jeg har tidligere røbet, at jeg faktisk strækker mig langt ud over min komfortzone ved at kaste mig ud i en bog. Det har været en drøm siden før der fandtes blogs, ja faktisk har jeg aldrig været i tvivl om, at jeg gerne vil udgive bøger. Der er simpelthen noget konkret lækkert ved at stå med et bogeksemplar i hænderne, og jeg synes efterhånden, at mit univers er klar til det. Ikke desto mindre valgte jeg at starte med at lave denne e-bog helt selv, fordi jeg havde brug for at mærke mig selv gennem hele processen, som altså ikke skulle styres af deadlines og mål, men af mit eget drive. Den beslutning har jeg været utroligt glad for, og det bliver bestemt ikke min sidste e-bog, men drømmen om at udgive en “ægte” bog lever i endnu højere grad nu.

Jeg kan mærke, at jeg bliver tilfreds og stolt af dette første eksemplar, og jeg glæder mig altså helt vildt til at dele den med jer andre. Endnu mere til at høre, om det rent faktisk bliver til nogle forbedrede vaner for jer i jeres hverdag derude – det er jo trods alt målet!

………………

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.