0
Hårtips Skønhed

Tips til at holde styr på frisuren

links

Her får du en oversigt over nogle virkelig simple frisurer, som er nemme at efterligne med ganske få remedier. Anse det som en guide til simple effekter med spænder og accessories – både for dig, som gider style og dig, som bare skal have håret væk.

Jeg bliver så ofte spurgt, om ikke nok jeg vil dele lidt tips til det med at holde styr på frisuren. Det er jo ikke fordi, jeg ikke har lyst eller ikke kan se behovet for den slags gode råd. Det er nok bare sådan, som fagperson, at jeg tager mange ting for givet. Jeg antager, at I ved meget af det, som jeg selv ved, og det gør det faktisk lidt vanskeligt for mig at vurdere, hvad der vil være værdifulde tips for jer andre.

Jeg håber, at jeg med det her indlæg rammer nogenlunde ned i noget, som nogle af jer kan bruge til noget – det må I endelig lade mig vide, både hvis det er godt, eller hvis der er en anden vinkel, som du drømmer om at jeg tager under kærlig behandling.

Tips til frisurer, der ikke kræver styling

Til de dage, hvor håret står ud til alle sider og bestemt ikke behøver at blive vist frem i sit fulde flor, der er det altså godt med nogle gode klemmer, elastikker og hårkamme. Det kan man heldigvis komme langt med, og nogle gange kan forsøget på at gemme noget væk, ende med megen ros og misundelse fra andre – tro mig.

Sådan kan du bruge hårkam

Med et par hårkamme kan du nemt krusedulle håret op i en slags knold og så bare fæstne den med hårkammene. Det skal ikke se perfekt ud, tværtimod, så tag det antal i brug, som du føler er nok til at håret ikke skrider ud af kammene med det samme. Det kan gøres med alt håret eller med halvdelen, så det bliver en slags halv hestehale.

Find flere varianter af hårkamme i min webshop her*.

Beige kæmpeclaw eller grå law i medium størrelse*
Pink glimmerclaw*
Claw med dekorative rhinsten i blå eller laksefarvet*

En claw er en god ven

En claw er verdens bedste ide, fordi den nærmest kan alt. Du kan samle lidt af håret med den, bruge den som pynt ved at trække håret over til siden og fæstne den, men du kan også snurre det op på alle mulige måder og bruge din claw til at fæstne det hele med den. Mange har deres claw siddende på skulderremmen af tasken, så den er lige ved hånden.

Scrunchies i flere farver*

En rodet knold

Og så skal vi ikke kimse af en regulær rode-knold med en eller 2 gode og dekorative elastikker*. Det er min mest brugte “skrid-hår-frisure”, som jeg altid undervurderer, og som der altid er nogen som spørger til, hvordan jeg laver. Det er jo bare en hestehale og så at snurre håret rundt og fastgøre med en elastik. Tricket er nok at jeg slutter af med at hive ud i knolden, så den bliver mere rodet og tilfældig at se på.

Stylet hår og frisurer

Hvis du har glattet dit hår, krøllet det op i naturkrøl eller brugt et krøllejern, så kan du bruge klemmer og spænder til at få lidt af håret væk, hvor du stadig viser stylingen frem. Ofte opleves håret glattere, når det er blevet stylet, så hvis du synes, det er svært at få spænder og hårkamme til at blive, hvor du sætter dem, så brug lidt af denne hårpudder*, som 100% giver dig den ønskede kontrol.

Klikspænde med swarowski-sten*
Yoga-clip i violet metallic farve*
Store klemmer i rød eller pudderfarvet*
Lille blad med mange swarowski-sten*

Som du kan se, handler det ikke om at være super avanceret, derimod at holde det helt simpelt. Find ud af med dig selv, om du er mest til stylet hår, som ser fantastisk ud ligemeget hvordan du putter et spænde i, alternativt så vælg spænder, der helt kan håndtere håret, når du vil bruge mindst mulig tid på det.

Priserne på de fleste hår-accessories er sat kraftigt ned i webshoppen. Jeg tynder ud i varelageret for at have plads til noget andet, så hjælp mig med at komme af med de fine ting, som jo ikke fejler en dyt

………………

Følg også via YoutubeNyhedsbrev, Facebook og Instagram

Du kunne også være interesseret i

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.